
Lions Adventure
11. juli 2015 - kl. 9:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Herreafdelingen og dameafdelingen af Lions har haft 2 unge mennesker fra Skagen Skolen på Adventure togt med træskibet Marilynn Anne.
Med på togtet var der 25 unge mennesker fra Lions klubber rundt omkring i Danmark, drenge som piger.
Togtet startede i Frederikshavn, hvor de unge mennesker boede i to dage i en spejderhytte for at blive rystet sammen. Turen gik til Skagen tirsdag, men da vejret bestemt ikke viste sig fra sin bedste side, tog de toget til Skagen . Lions Skagen stod for at arrangere en dag med oplevelser. Nogle valgte at cykle en tur i blæsevejret og køre med Sandormen ud til Danmarks spids, og andre valgte at tage en tur i svømmehallen og prøve at dykke med rigtigt dykkerudstyr, som Skawdyk havde stillet op. (og få et langt og varmt bad med sæbe)
Marilynn Anne var imens sejlet til Skagen, hvor den lagde til kaj.
Turen gik videre til Limfjordens vande, hvor der ventede mange spændende oplevelser. Turen sluttede lørdag i Struer, og mon ikke det var nogle trætte unge mennesker, der kunne afhentes af deres forældre.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lions Adventure' til en bekendt