
Tyveknægte taget på fersk gerning
17. juli 2015 - kl. 15:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Et par østeuropæere var i eftermiddag på besøg hos Spar på Skagavej, og her blev de lidt for langfingrede. Deres tyveri blev opdaget, og et par ansatte satte efter tyvene, der forlod stedet i en rumænsk indregistreret varebil. Spars medarbejdere underrettede politiet mens de fulgte efter varebilen.
I rundkørslen ved Senius Møbler kunne politiet bringe den rumænske varebil til standsning. Tyvekosterne fra Spar blev fundet i bilen, og de to østeuropæere blev anholdt og taget med på stationen.
Om tyveknægtene havde været på “besøg” andre steder i byen vides ikke.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tyveknægte taget på fersk gerning' til en bekendt