
En scene fra The Second Best Exotic Marigolf Hotel.
Seniorbio i Indien
8. august 2015 - kl. 9:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efterårets Seniorbio er langt hjemmefra i den første film, som har premiere tirsdag 1. september og desuden vises onsdag 2. september og torsdag 3. september.
Sæsonen indledes med instruktøren John Maddens lystspil The Second Best Exotic Marigolf Hotel. På rollelisten er blandt andre kendte navne som Judi Dench og Richard Gere.
Oplægget til filmen er næsten lige så lang som titlen:
Eventyret i Indien fortsætter, og Sonny er i fuld gang med sine planer om flere hoteller og har travlt op til brylluppet med Sunaina.
Han har øje på en lovende ny grund, nu hvor hans første hotel, The Best Exotic Marigold Hotel for the Elderly and Beautiful, kun har en enkelt ledig plads tilbage. Det giver nemlig problemer i forhold til to nye beboere.
Evelyn og Douglas arbejder nu begge i Jaipur og ved ikke helt, hvor deres dates med Chilla-pandekager skal føre hen.
Norman og Carol prøver forholdet af, mens Madge jonglerer to rige tilbedere.
Den eneste, der kender alle svarene er den nye hotelmanager Muriel, som holder på alles hemmeligheder.
Der har været meget stor interesse for Seniorbio de tidligere sæsoner, og det er baggrunden for, at efterårets film vises hele tre gang.
Traditionen tro køber man biografbillet og en let frokost på Jakobs Café samlet, og billetterne skal være hentet og betalt senest søndagen inden premieren.
Billetterne til Seniorbio lægges på biografens e-billet i god tid. For den første film er det mandag 10. august.
Billetprisen er 125 kroner. Medlemmer af Skagen Biografforening får dog en rabat på 25 kroner.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Seniorbio i Indien' til en bekendt