
1. skoledag og indvielse af ny bygning
9. august 2015 - kl. 7:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tirsdag den 11. august klokken 18.30 holder Brovandeskolen første skoledag for skolens elever, deres forældre, søskende og bedsteforældre. Tidligere forældre og elever er denne dag også inviterede, da skolen samme dag holder officiel indvielse af skolens nye bygning til skolens ældste elever.
Bygningen på 350 kvadratmeter er indrettet med 3 klasselokaler til skolens 7.-, 8.- og 9. klasse, et stort fællesrum med køkkenhjørne , to toiletter og et lærerrum. Forventningen er, at skolens ældste elever og lærere får mulighed for at lave en spændende og moderne undervisning i det nye hus, der via et halvtag er bygget sammen med skolens multihus, så det kan fungere som yderligere læringsrum samt opholdsrum i frikvartererne.
Tirsdag den 11. august vil bygning blive indviet af skolens yngste og ældste elev, skolens bestyrelsesformand Pia Karlsen samt leder Claus Pawelczyk. Der vil efter indvielsen blive tid til at se sig om i den nye bygning, ligesom skolen vil byde på kaffe, kage og saftevand.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '1. skoledag og indvielse af ny bygning' til en bekendt