
Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen er klar til årets sidste gang ’Inspektøren fortæller…
Inspektøren fortæller for sidste gang
10. august 2015 - kl. 8:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For sidste gang i år er det muligt at komme med en tur på Skagens Museum efter lukketid til en omgang ’Inspektøren fortæller…”. Det sker torsdag den 13. august fra kl. 18 – 19.30, når museumsinspektør Mette Bøgh Jensen viser rundt og fortæller om arbejdet med sommerens særudstilling Samling & Samtid. På udstillingen i museets nye tilbygning mødes 13 af skagensmalerne, og en række af deres mest ikoniske værker, med 14 skandinaviske samtidskunstnere – en udstilling der giver nyt liv til både de døde og de levende kunstnere.
Prisen for aftensarrangementet er kr. 125,- inkl. et glas vin, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til udstillingen undervejs.
Dørene åbnes en halv time før. Billetter til aftenarrangementet kan købes på www.skagensmuseum.dk.
Fakta
På Samling & Samtid kan man opleve samtidskunstnerne: Mamma Andersson, Peter Carlsen, Jesper Christiansen, Benny Dröscher, Elin Engelsen, Anette Harboe Flensburg, Eske Kath, John Kørner, Christina Malbek, Peter Martensen, Ulrik Møller, Knud Odde, Allan Otte og Christian Schmidt-Rasmussen
Skagensmalerne, repræsenteret på udstillingen, inkluderer Anna, Michael og Helga Ancher, Oscar Björck, Holger Drachmann, Einar Hein, Viggo Johansen, Christian Krohg, P.S. Krøyer, Carl Locher, Thorvald Niss, Anna Palm og Laurits Tuxen.
Udstillingen kan opleves fra den 1. maj – 31. oktober 2015

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Inspektøren fortæller for sidste gang' til en bekendt