Sparekassen Vendsyssel aflægger halvårsregnskab

Sparekassen Vendsyssel aflægger halvårsregnskab

12. august 2015 - kl. 7:21 - af

Sparekassen Vendsyssel står kapitalmæssigt stærkt efter en ordinær inspektion af Finanstilsynet og har et overskud på 13 mio. kr. efter skat for 1. halvår 2015.

Sparekassen Vendsyssel kan for 1. halvår 2015 præsentere et overskud på

13 mio. kr. efter skat, hvilket efter omstændighederne er acceptabelt.

Resultatet af den primære drift for 1. halvår 2015 udgør 224 mio. kr. Resultatet overstiger de forventninger, der blev meldt ud i Årsrapport 2014.

Det finansielle fundament er stærkt og solidt

Sparekassens egenkapital udgør 1,94 mia. kr., heraf udgør garantkapitalen 1,1 mia. kr.

Sparekassens kapitalprocent er 16,4 ved udgangen af 1. halvår 2015 og er således væsentlig højere end det beregnede individuelle solvensbehov på 10,9 %. Sparekassen har således en meget tilfredsstillende solvensmæssig friværdi på 5,5 procentpoint.

Ud over at være særdeles solid har sparekassen også sørget for at være meget likvid i 1. halvår 2015. Likviditetsoverdækningen var ved udgangen af 1. halvår 2015 på 171 % mere end lovens krav.

Resultatet er kraftigt påvirket af de fortsat svære tider for dansk landbrug med deraf følgende nedskrivninger i sparekassens regnskab. Sparekassen har i 1. halvår 2015 haft ordinær inspektion af Finanstilsynet (seneste ordinære inspektion var i 2010), som har medført stigende nedskrivninger på sparekassens udlån.

Samlet har inspektionen af Finanstilsynet medført øgede nedskrivninger på 146 mio. kr., som er udgiftsført i halvårsregnskabet. De stigende nedskrivninger er hovedsagelig på udlån til landbrugssektoren. Herudover er der nedskrevet 20 mio. kr. på sparekassens egne ejendomme.

”Vi er vores ansvar bevidst som lokalt pengeinstitut, også i svære tider for lokalsamfundet. Vi finansierer landbrug i vores primære markedsområde, og støtter fortsat op om erhvervet, også selvom det på kort sigt medfører yderligere nedskrivninger. Vi understøtter det lokale erhvervsliv i vores primære markedsområde og ser det som en afgørende opgave for et lokalt pengeinstitut. Det går godt for det lokale erhvervsliv, og privatkunderne har det ligeledes generelt godt rent økonomisk”, udtaler administrerende direktør Vagn Hansen og fortsætter:

”Landbrugets aktiver vurderes i øjeblikket meget lavt af Finanstilsynet, hvilket har medført ekstra nedskrivninger i sparekassens halvårsregnskab. Vi tager Finanstilsynets vurderinger til efterretning, men vores meget stærke og solide primære indtjening gør, at vi på trods af de vanskelige forhold for landbruget kan præstere et overskud for 1. halvår 2015. Vi forventer for året 2015 som helhed at præstere et overskud før skat på mellem 75 og 125 mio. kr.”.

Fusion med Hals Sparekasse

I 1. halvår har sparekassen fusioneret med Hals Sparekasse. Sparekassen er godt i gang med den praktiske sammenlægning, og alt forløber efter planen. Den endelige integration af Hals Sparekasse forventes gennemført inden udgangen af 2015.

Moderat og kontrolleret vækst trods stagnerende efterspørgsel

Det er lykkedes sparekassen at realisere målsætningen om en moderat og kontrolleret udlånsvækst på trods af en stagnerende efterspørgsel. Sparekassens samlede udlån er øget med 151 mio. kr. til i alt 8,91 mia. kr. i forhold til 30/6-2014.

Indlån inkl. puljer er steget med 491 mio. kr. til 10,50 mia. kr. i forhold til 30/6-2014. Der er således et indlånsoverskud på mere end 1,5 mia. kr. i sparekassen.

Kursreguleringer

Sparekassen har i 1. halvår 2015 haft positive kursreguleringer på i alt 24 mio. kr. Aktierne bidrager positivt med 37 mio. kr.

Nedskrivninger

Nedskrivningerne udgør 233 mio. kr. i 1. halvår 2015, hvilket er 93 mio. kr. mere end samme periode for 2014.

Det forholdsvis høje nedskrivningsniveau skyldes hovedsageligt fortsat svære vilkår for store dele af dansk landbrug.  

Kunder og garanter

Sparekassen har i 1. halvår 2015 haft en nettotilgang på 1.271 nye kunder. Det samlede kundeantal udgør pr. 30/6-2015 ca. 96.000 inklusiv de 7.400 kunder fra Hals Sparekasse. Sparekassen har i 1. halvår 2015 fået netto 607 nye garanter og har nu i alt mere end 37.000 garanter inklusiv garanter fra Hals Sparekasse.

Sparekassen har god plads i Tilsynsdiamanten

Sparekassen Vendsyssel har i 2015 forholdt sig til Finanstilsynets såkaldte Tilsynsdiamant, der opstiller fem pejlemærker for risici, som pengeinstitutterne bør ligge indenfor. Sparekassen har på alle områder god luft og bevægelsesfrihed i forhold til grænseværdierne.

Betydningsfulde hændelser indtruffet efter halvårets afslutning

Sparekassen har indløst 34 mio. kr. i garantkapital til Finansiel Stabilitet, og sparekassen er nu uden nogen form for statslig kapital og garantier.

Forventninger til 2015

Ved at fastholde strategien og fortsat holde fokus på indtjening forventer sparekassen i 2015 at fortsætte den positive udvikling i kundetilgangen og øge forretningsomfanget med eksisterende kunder, med deraf stigende indtægter. Sparekassens ledelse forventer, at resultatet af den primære drift for hele året vil ligge i niveauet 400 – 430 mio. kr., hvilket er højere end forventningerne iht. Årsrapport 2014.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sparekassen Vendsyssel aflægger halvårsregnskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER