Jette Torp i Galleri Gajhede

Photographer Steen Evald

Jette Torp i Galleri Gajhede

16. august 2015 - kl. 8:34 - af

Fredag den 21. august 2015 slår Galleri Gajhede dørene op til en skøn aften i selskab med Jette Torp, der med sig på guitar og saxofon har Jan Kaspersen, der bl.a. har spillet sammen med Lis Sørensen, Alberte, Bruce Guthro og Peter A.G.

Oplev en smuk, sjov, alvorsfuld og intens aften i selskab med en af Danmarks dygtigste sangerinder og fortolkere. Med sin akustiske guitar og en stor portion levet liv i bagagen tager Jette Torp publikum med på en rejse igennem en karriere og et liv, der er gået i mange retninger.

Store shows, koncertturnéer, CD udgivelser, teater og TV – Jette Torp har aldrig valgt kun at gå på hovedvejen. Nysgerrigheden og lysten til at udfordre sig selv har inviteret til ture ad nye og nogle gange snoede veje.

Karrieremæssigt såvel som privat er det gået op og ned, hurtigt og langsomt – som det nu er, når man insisterer på at flytte sig. Repertoiret denne aften spænder derfor også vidt. Som Jette Torp selv siger: Mange af sangene er valgt, fordi de støtter op om de historier jeg gerne vil fortælle, mens andre sange er med, fordi jeg simpelthen ikke kan undvære dem!

Så glæd dig til denne aften fyldt af musik og fortællinger, der bare venter på at folde sig ud – for dig!

Fredag den 21. august 2015 klokken 20:30 – dørene åbnes klokken 19:30.

Galleri Gajhede, Vestre Strandvej 18, 9990 Skagen

 

 

Billetter:           Mikael Gajhede 24 45 15 10 eller mikaelgajhede@gmail.com

Hjemmeside: www.gallerigajhede.dk

Facebook:        https://www.facebook.com/gallerigajhede#!/group.php?gid=17391748892

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jette Torp i Galleri Gajhede' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger