Flere private energirenoveringer skal skabe vækst og arbejdspladser hos lokale håndværkere

Flere private energirenoveringer skal skabe vækst og arbejdspladser hos lokale håndværkere

17. august 2015 - kl. 7:20 - af

Cirka 16.000 boliger trænger til en energirenovering i Frederikshavn kommune. Renovering af disse kan give øget vækst og arbejde for lokale håndværkere, og Erhvervshus Nord øger sammen med Energibyen Frederikshavn nu indsatsen for at aktivere markedet for energirenoveringer af private boliger.

Miljøet vinder, boligejerne vinder, og de lokale virksomheder vinder. Det er med andre ord en ren win-win-win situation, hvis det lykkes at få mere gang i energirenoveringer af private huse i Frederikshavn kommune. Boligejerne får en mere energibesparende bolig, ejendomsmæglerne kan sælge mere attraktive lavenergihuse med bedre indeklima, og håndværkerne får mere arbejde. Derfor styrker Erhvervshus Nord nu indsatsen for energirenovering af private boliger sammen med Energibyen Frederikshavn i kampagnen ’Tjek og Tjen:’

  • Vi har allerede stor opbakning fra de lokale banker, ejendomsmælgere og BedreBolig-rådgivere, som vi har haft møder med. Nu vil vi meget gerne i dialog med de lokale håndværkere, som kan få øget vækst og flere arbejdspladser, som er omdrejningspunktet for indsatsen, siger Niels Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord.

Erhvervshus Nord inviterer sammen med Energibyen de lokale håndværkere, banker, ejendomsmælgere og energirådgivere til møde om, hvordan man sammen får aktiveret markedet for de private boligrenoveringer. Alene i Frederikshavn kommune trænger 16.000 boliger til en energirenovering.

  • Vi vil meget gerne i dialog med de lokale håndværkere og fortælle mere om kampagnen. Samtidig har vi behov for deres sparring til, hvordan vi sammen får aktiveret de private boligejeres lyst til at energirenovere. Vi håber, at mange lokale håndværkere har lyst til at deltage, siger Bahram Dehghan, konsulent i Energibyen og tilknyttet Erhvervshus Nord.

Der afholdes møde i Frederikshavn den 25. august, i Sæby den 9. september og Skagen den 10. september. Man kan tilmelde sig via Erhvervshus Nords hjemmeside under arrangementer.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere private energirenoveringer skal skabe vækst og arbejdspladser hos lokale håndværkere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger