FOF-Vendsyssel hædret med nominering til ”Årets aftenskole”

FOF-Vendsyssel hædret med nominering til ”Årets aftenskole”

19. august 2015 - kl. 7:43 - af

Aftenskolens Pris er netop blevet uddelt for andet år ved en stor, landsdækkende prisfest i Tivoli Friheden i Aarhus som en fejring af de aftenskoler og kommuner, der gør den folkeoplysende voksenundervisning i Danmark til noget helt særligt.

Ud af mange foreslåede kandidater var FOF-Vendsyssel med helt fremme i opløbet blandt de 3 nominerede om titlen som ”Årets aftenskole”. FOF opnåede stor hæder og anerkendelse, men blev slået på målstregen af Aftenskolen Rytmisk Center, København.

Der var i alt 10 priskategorier: Handicapprisen, Den debatskabende pris, Partnerskabsprisen, International pris, Innovativ pris, Integrationspris, Underviserpris, Aftenskolens ildsjæl, Årets aftenskolekommune samt Årets aftenskole, som gives til en aftenskole, der i særlig grad har været dynamisk og kvalitetsbevidst og derved bidraget til at udvikle den danske folkeoplysningstradition. Her var 3 indstillede kandidater: FOF-Vendsyssel, Skolen for Kunst og Design samt Aftenskolen Rytmisk Center.

 I motiveringen for FOF-Vendsyssel hed det bl.a., at skolen med fantastisk energi har udviklet sig til en stor og betydningsfuld dag- og aftenskole med en særdeles bredspektret palet af muligheder for som kursist at engagere sig i næsten alt indenfor hjerne, krop og kreativt. Der er etableret 7 seniorhøjskoler med så stor succes, at der er lange ventelister. Skolen har mange kulturoplevelser; udbuddet er internationalt præget og vidtfavnende fra dansk for ordblinde, IT, foto og musik til internationale undervisere i sprog og madlavning, svømning for kræftopererede, foredrag og sågar ”Taffel på Sæbygaard” i samarbejde med Vendsyssel Symfoniorkester.

FOF-Vendsyssel driver aftenskole i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev samt Jammerbugt. Skoleleder er Kirsten Højrup.

Aftenskolernes Pris har til formål at styrke udviklingen af den folkeoplysende voksenundervisning. Prisen er udviklet som et samarbejde mellem FO-Aarhus, AOF, Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF), LOF, Fora samt Landsforeningen Fritid & Samfund. Målet er at anerkende de kommuner og aftenskoler, der gennem konkrete aktiviteter er med til at forbedre og forny de folkeoplysende tilbud på lokalt plan. Nogle af priserne blev uddelt af fhv. kulturminister og folkeoplysningsordfører Marianne Jelved (R) og kulturordfører Mogens Jensen (S). AOF-Nord, Aalborg, var nomineret i andre kategorier.

Aftenskolernes Pris ønsker at være med til at sætte fokus på og udbrede kendskabet til aftenskolen som nyskabende, aktuel, engageret og aktiv i samfundslivet og samfundsdebatten, hvor den evner at favne alle befolkningsgrupper og alle sider af menneskelivet. Siden aftenskolen blev etableret for 200 år siden i forbindelse med vedtagelse af Almueskoleloven, har den folkeoplysende voksenundervisning været et centralt omdrejningspunkt i danskernes kompetenceudvikling. Aftenskolen har været – og er stadig – det vigtigste undervisningstilbud udenfor det formelle uddannelsessystem. For mange voksne er det også det eneste tilbud, der findes i lokalsamfundet, og aftenskolerne har vist en enestående evne til hurtigt at kunne tilpasse sig nye undervisningsbehov.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FOF-Vendsyssel hædret med nominering til ”Årets aftenskole”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER