Kunstmaler på lærredet i Natbio

Timothy Spall i rollen som Maleren J. M. W. Turner i filmen Mr. Turner, som vises i Natbio på fredag.

Kunstmaler på lærredet i Natbio

19. august 2015 - kl. 8:17 - af

Der er lærreder, masser af lærreder på biografens lærred når der på fredag aften igen er Natbio.

De mange lærreder bliver i løbet af aftenen til fantastiske kunstværker, og der sørger filmens hovedperson, J. M. W. Turner. for.

Natbio præsenterer i denne uge det engelske drama Mr. Turner, og inden filmen vises giver museumsinspektør ved Skagens Museum, Mette Bøgh Jensen, en kort introduktion til den engelske kunstner, som levede fra 1775 til 1851.

Mr. Turner fortæller historien om den excentriske engelske kunstmaler J.M.W. Turner (Timothy Spall) og de sidste 25 år af hans liv.

Stadig mærket af sin fars død og elsket af sin husholderske, som han tager for givet og jævnligt udnytter seksuelt, møder han en kvinde, med hvem han lever incognito, til han dør.

I mellemtiden maler han og rejser, besøger bordeller, bliver hyldet og hånet af folket og hoffet.

Han er et anarkistisk medlem af Royal Academy of Arts og spænder på et tidspunkt bogstavelig talt sig selv fast til en skibsmast for bedre at kunne male en snestorm.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunstmaler på lærredet i Natbio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger