
Grinet & Døden
Grin, gråd og sprængstoffer
24. august 2015 - kl. 8:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er både grin, gråd og sprængstoffer på programmet, når teatersæsonen på Kappelborg rulles ud hen over efteråret. Og programmet indeholder såvel danske om internationale gæstespil.
Tirsdag d. 1/9 skydes sæsonen i gang med forestillingen Grinet & Døden, der er et musikalsk portræt af den folkekære børnebogsforfatter Halfdan Rasmussen.
1/9 2015 Grinet & Døden
Halfdan Rasmussen er hædret, elsket og beundret for sine børnerim og remser, og er med de lettilgængelige tosserier et nationalt ikon. Et møde med Halfdan er normalt let, legende og med et smil på læben. Sådan er fortællingen. Men i Grinet & Døden, tages der fat et andet sted.
Forestillingen tager os med tilbage til 2. Verdenskrig, og publikum skal ikke forvente børnerim og fjolleremser denne aften, men i stedet forberede sig på et trekantsdrama mellem den unge Halfdan, forfatteren Ester Nagel og digtervennen Morten Nielsen. Det er en rørende og enkel, men også overraskende historie om forholdet mellem kunst, liv og kærlighed, der præsenteres, når Det Flydende Teater går på scenen.
Forestillingen er instrueret af Rolf Heim, og på scenen opleves skuespillerne LISE LAUENBLAD, THOMAS BANG & PELLE NORDHØJ KANN samt musikerne HANNA ENGLUND & MARIE LOUISE VON BüLOW.
UDDRAG AF DET ØVRIGE PROGRAM
12/9 GLITCH – DK-premiere
Som de første i Danmark får publikum i Skagen her muligheden for at opleve en af de bedste jonglører og performere svenske Johan Wellton i hans vildeste show til dato. Ingredienserne er økser, sprængstoffer, en livskrise og meget mere. Forbudt for børn u. 13 år.
29/9 DEN SIDSTE TURIST
Lulu Ziegler kabaret med den danske skuespiller Bodil Jørgensen.
Sammen med akkompagnatøren Bjarne Sahl fortæller Bodil Jørgensen en historie om kærlighed og et Europa, som ikke syntes at have lært meget de sidste hundrede år. Bodil Jørgensen står selv for manuskriptet og til at kigge på løjerne udefra, har hun allieret sig med den Reumert-vindende instruktør, Thomas Bendixen og Cafe Livas kunstneriske leder, Jacob Morild.
Forestillingen var oprindeligt programsat til 2014, men måtte pga. af Bodil Jørgensens ulykke under en filmindspilning udsættes til dette efterår.
5/10 RITE OF SPRING – EXTENDED
Reumertvinderen præsenteret af Granhøj Danser er ikke for sarte sjæle. Omdrejningspunktet for forestillingen er tabet af uskyld. I denne sammenhæng er der ikke tale om en ung kvinde, som i
Stravinskys ”Le Sacre du Printemps”, men der i mod en ung mand. Publikum vil opleve 7 letpåklædte mænd i overgangsritualer og andre ceremonier, der gør drenge til mænd..
Hele programmet kan ses på www.kappelborgskagen.dk, hvor også billetter kan købes.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Grin, gråd og sprængstoffer' til en bekendt