Husk børnene på hjelmen

Husk børnene på hjelmen

26. august 2015 - kl. 7:02 - af

Det er på cyklen, at de fleste 12-14-årige kommer til skade i trafikken. Nu opfordrer Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden flere forældre til at huske deres børn på at køre med cykelhjelm. På den måde kan alvorlige skader undgås.

Når børn bliver omkring 10-12 år, begynder de i stigende grad at bevæge sig rundt i trafikken på egen hånd. De cykler til og fra skole, venner og fritidsaktiviteter. Når de på den måde opholder sig mere i trafikken, så er de også mere udsatte for at komme galt af sted. Det kan ses i ulykkesstatistikken, hvor der er en tydelig stigning i antallet af alvorlige ulykker med børn fra de er cirka 11 år.

Desværre er det også i samme alder, at mange børn dropper cykelhjelmen. Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden med en aktuel tv-kampagne forældrene til at holde fast, hvis børnene ikke vil køre med cykelhjelm.

– Det har en effekt, når forældrene bliver ved med at sige, at børnene skal huske hjelmen og tager diskussionen, når børnene brokker sig over at skulle køre med hjelm. Og ordene fra forældrene har størst effekt, hvis de selv cykler med cykelhjelm, siger Tina Valter Olsen, projektleder, Rådet for Sikker Trafik.

Allier jer med andre forældre

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden opfordrer forældre og skoler til at bruge efterårets forældremøder til også at få talt om, hvordan man sammen i klassen kan få børnene til at blive ved med at køre med cykelhjelm. Erfaringerne viser, at når først en elev i klassen droppe cykelhjelmen, så breder det sig som ringe i vandet. Derfor er det vigtigt, at forældrene er enige om, at alle børn skal køre med cykelhjelm.

– Når forældrene står sammen, så har det større effekt, end hvis det kun er få forældre, der tager snakken og diskussion med deres barn. I de kommende uger er der forældremøder på mange skoler, og her er det oplagt at tage emnet op, så forældre og klassens lærere er enige om at huske børnene på hjelmen. Og ikke mindst er det vigtigt, at forældrene selv husker at køre med hjelm, da børnene kopierer de voksnes adfærd i trafikken, siger Tina Valter Olsen fra Rådet for Sikker Trafik.

Fakta:

Det går godt med at få de mindste børn til at bruge cykelhjelm. Men når børnene bliver 10-12 år, så dropper cirka 40.000 af dem hvert år hjelmen. Det er et problem, da det er i samme periode af deres liv, at de begynder at cykle mere. Antallet af ulykker med børn på cykel stiger netop fra de er cirka 11 år.

Antallet af personskader med børn i trafikken (lettere skader, alvorlige skader og dræbte) fordelt på alder, 2009 – 2013 (kilde: Vejdirektoratet):

• 6-årige: 57.

• 7-årige: 78.

• 8-årige: 71.

• 9-årige: 94.

• 10-årige: 87.

• 11-årige: 103.

• 12-årige: 121.

• 13-årige: 170.

• 14-årige: 210.

Trafikanttype i forbindelse med ulykke for 12-14-årige, 2009 – 2013 (lettere skader, alvorlige skader og dræbte). Kilde: Vejdirektoratet:

• Cykel: 193.

• Bil: 140.

• Fodgænger: 94.

• Lille knallert: 47.

• Stor knallert: 9.

• Varebil: 5.

• Motorcykel: 4.

• Andet: 9.

Brug af cykelhjelm blandt børn på skoleveje (kilde: Rådet for Sikker Trafik):

• 6 – 9-årige: 88 %

• 10 – 12-årige: 64 %

• Over 12 år: 31 %

Andelen af cyklister, der bruger hjelm på alle veje – alle aldersgrupper (kilde: Rådet for Sikker Trafik):

2004: 6 %

2006: 11 %

2008: 15 %

2010: 24 %

2011: 26 %

2012: 28 %

2013: 27 %

2014: 28 %

 

En kommentar til “Husk børnene på hjelmen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Husk børnene på hjelmen”

  • William Petersen

    Man kunne også forestille sig, at børnenes motivation for at bruge hjelm ville stige betragteligt, hvis forældrene ville bruge hjelm, når de cykler en tur med børnene.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Husk børnene på hjelmen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER