
Foredrag: Det demente samfund
4. september 2015 - kl. 6:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Folkeuniversitetet i Skagen havde et velbesøgt foredrag på KAPPELBORG forrige mandag. Det var kunsthistoriker mag. art. Anne Lie Stokbro, der fortalte levende og medrivende om Kvindelige kunstnere i Vendsyssel.
Mandag den 7. september kl. 16.30 får Folkeuniversitetet besøg fra Århus, nemlig forsker, samfundsdebattør og forfatter Michael Böss, der har skrevet bogen ”Det demente samfund”. Han fortæller selv følgende om baggrunden for bogen og foredraget ”I den nutidskultur, vi lever i, skal alting ske hurtigt, kunne betale sig og kunne fungere. Derfor er der ikke plads til eftertanke, erindring og ånd. Vi forsøger hele tiden at holde os ”opdateret” og frygter at falde bagud i livets store kapløb mod mål, vi ikke længere kan sætte ord på. For nutidskulturen er historieløs, og vi har mistet troen på de fortællinger, der gav tidligere generationer håb og livsmod, og som oppebar de folkelige fællesskaber og institutioner. Hvordan kommer vi på bedre tanker? Og hvorfor skal vi lære af fortiden for fremtidens skyld”
Arrangementet foregår i kulturhuset KAPPELBORG. Pris kr. 100,- ved indgangen. www.skagenbilletten.dk kan benyttes
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag: Det demente samfund' til en bekendt