Plant et træ på Kappelborg

Plant et træ på Kappelborg

30. september 2015 - kl. 6:07 - af

Tænk hvis din datter ikke kunne gå i skole.
Tænk hvis du som kvinde ikke kunne stemme ved folketings- og kommunalvalg, rejse frit, oprette en bankkonto eller et lån, få en vielsesattest og heller ingen ret havde til ejendom, egne børn ved skilsmisse og arveret til manden.

Det er som dansk kvinde meget svært at forestille sig.

I Danmark har kvinder helt basale rettigheder.
Det betyder, at vi har indflydelse på personlige forhold og samfundsmæssige forhold. Der er mulighed for at tage en uddannelse, tage ansvar og bidrage med initiativ og nytænkning.

MEN sådan er det ikke i alle lande
I visse andre lande er der fortsat kvinder, som helt mangler disse basale menneskerettigheder. I Mali koster en fødselsattest penge. Fattigdom i landet betyder, at ofte kun drenge i Mali får en fødselsattest, fordi de betragtes som værende ”mere værd”. Har du ikke en fødselsattest, har du dermed ingen ligestilling, indflydelse og muligheder.
Kvinderne i Mali har dog stadig pligter, ansvar og opgaver for familiens forsørgelse og overlevelse i dagligdagen. En enkelt kvinde forsørger ofte 10-12 familiemedlemmer, men uden skolegang er der ikke mange muligheder for at brødføde en familie. Men tænk: Det er kun 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark.

100 året for kvinders valgret i Danmark
Soroptimisterne i Skagen vil i anledning af 100 året for kvinders valgret markere dagen ved at plante et træ ved Kulturhus Kappelborg. Alt overskud på dagen går til ”Giv en pige ret”. Projektet støtter kvinder i Mali, der ikke har en fødselsattest.

Plant et træ ved Kulturhus Kappelborg
Lørdag d. 3. oktober kl. 14.30 planter Soroptimisterne i Skagen et træ ved Kulturhus Kappelborg.
Træet er et egetræ. Egetræet er naturligt hjemmehørende i vor nordjyske natur. Vi tror, at vi med træet også tilfører Kulturhus Kappelborg en fremtidig værdi.

Få en god oplevelse og støt et godt formål.
Borgmester Birgit Hansen holder tale kl. 14.30, og kl. 15.00 vil kvindekoret ”Cantarella” synger klassiske sange, danske sange og salmer. Der vil være amerikansk lotteri med flotte gaver samt kaffe og kage. De flotte gevinster er enten udarbejdet af kvinderne i Soroptimist Skagen eller er sponsorerede gaver.
Alt overskud går til projektet ”Giv en pige ret”.

Fakta om Mali
Mali er et af verdens fattigste lande
Kun 54% af alle piger afslutter 4. klasse.
Kun 39% af alle unge piger kan læse og skrive
12% af alle piger er gift, inden de er 15 år.

Værd at vide om projektet ”Giv en pige ret”
Projektet støtter kvinder i Mali, der mangler dokumentation på hvem de er.
Uden fødselsattest, identitetskort og vielsesattest har kvinden ingen rettigheder overhovedet.

Uden fødselsattest kan en pige
– ikke gå i skole
– ikke få et identifikationskort
– kan ikke stemme
– kan ikke få en vielsesattest..
Følgevirkningerne heraf er, at kvinden
– ikke kan rejse frit i Mali
ikke kan oprette en bankkonto eller et lån og
uden vielsesattest har en kvinde
– ingen ret til ejendom
– egne børn ved skilsmisse og ej heller
– arveret efter manden.

Projektet ”Giv en pige ret” er startet i 2007 og har siden givet mere end 1500 piger et bevis.
Yderligere oplysninger om projektet kan ses på www.givenpigeret.dk

Værd at vide om Soroptimisterne i Skagen
En lokal klub og medlem af et globalt netværk for kvinder, der via projekter arbejder for menneskerettigheder – især kvinders og pigers rettigheder – international forståelse og venskab, miljø og sundhed. Soroptimisterne er fortalere og rollemodeller for at skabe forandring.
Arbejdet udføres via projekter, lokale som globale.
Verdens største NGO for kvinder.
Organisationen har rådgivende status i FN.
Neutral i partipolitiske og religiøse spørgsmål.
Navnet SOROPTIMIST stammer fra latin Sorores ad optimum og betyder: Kvinder der vil det bedste
Hjemmeside: http://skagen.soroptimist-danmark.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Plant et træ på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER