
Fra drenge til mænd – ikke for sarte sjæle..
1. oktober 2015 - kl. 11:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Temaet var dengang et hedensk forårsritual, hvor en ung kvinde dansede sig til døde, inden hun skulle ofres. Musikken brød alle daværende konventioner, men alligevel endte netop Le Sacre du Printemps med at blive komponisten Igor Stravinskys mest kendte værk.
I dag er det cirka 100 år siden urpremieren i Paris. – Nu har Granhøj Dans – som de første nogensinde – fået tilladelse til at indsætte pauser i Igor Stravinskys 33 minutters ‘Le Sacre du Printemps’ (Rite of Spring), og har på den baggrund skabt den første 1 times udgave af forestillingen. Mandag d. 5. oktober præsenterer Granhøj Dans den Reumertvindende RITE of Spring – Extended på Kappelborg.
Fra skandaleombrust til Reumertvinder
Modtagelsen dengang i Paris var skandaleombrust og turbulent. Forestillingens tema og dens brud på daværende konventioner indenfor ballet og symfonisk musik skabte uroligt røre i de kunstneriske kredse.
Modtagelsen af Palle Granhøjs forestilling har været en ganske anden. Originalt, modigt og råt skrev anmelderne og dryssede alle som én, gavmildt stjerner ud over forestillingen. I 2014 vandt Rite of Spring – Extended en Reumert.
Tabet af uskyld
Forestillingen er en uvidenskabelig uredelig udredning af biologi contra civilisation, og omdrejningspunktet er tabet af uskyld. Og i den sammenhæng er der denne gang ikke tale om en ung kvinde, men om en ung mand. Publikum vil derfor opleve 7 mænd i overgangsritualer og ceremonier, der transformerer drenge til mænd…
Forestilling af produceret af Palle Granhøj og arrangeret af Kappelborg.
Trailer
https://youtu.be/nblKyorgO5Q

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fra drenge til mænd - ikke for sarte sjæle..' til en bekendt