
er allerede godt gang i udsalget i museumsbutikken på Skagens Museum.
Rivegilde på Skagens Museum?
5. oktober 2015 - kl. 7:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nej, Skagens Museum sælger ikke ud af museets uvurderlige kunstsamling. Derimod holder museumsbutikken fra nu og frem til lørdag den 31. oktober et stort udsalgsmarked til glæde for både museets gæster og skagboer, der ønsker at gøre et godt køb.
Med indvielsen af Skagens Museums nye museumsfløj i maj fik museet også en flot, ny museumsbutik, der afløste den gamle butik i Plesner-bygningen. Butikken er placeret lige til højre, når man træder ind i det nye indgangsparti, og ligger som et stort, åbent rum med store vinduespartier ud til museets forhave og i direkte forbindelse til, hvad der sommeren over har fungeret som midlertidig museumscafé.
Nu er caféen lukket for i år, og den ekstra plads vil frem til og med den 31. oktober blive udnyttet af museumsbutikken til at få solgt ud fra butikkens lager, så der kan blive plads til en masse spændende, nye varer, når museet åbner igen til februar. Til udsalget kan man derfor købe alt fra malerikataloger, bøger, plakater, gavemærker, og meget andet til skarpt reducerede priser. Man kan blandt andet købe udstillingskataloget til sommerens særudstilling Samling & Samtid – en helt speciel, håndindbundet lærredsbog fyldt med små, søde overraskelser – til blot kr. 50,- (normalpris kr. 250,-).
Museumsbutikken kan både besøges af museets gæster, men også af forbipasserende og skagboer, der ikke ønsker at betale entré til museets udstilling. Alle er velkomne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rivegilde på Skagens Museum?' til en bekendt