
To-lærer undervisning i Folkeskolen
8. oktober 2015 - kl. 15:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående fra Pia Karlsen (V) :
Et forældreforslag om at erstatte noget af folkeskolens understøttende undervisning for 4.-9. klassetrin med to-lærer undervisning, vil på Børne- og ungdomsudvalgets møde i dag torsdag, blive forelagt udvalget til orientering. Forslaget har nemlig være drøftet ved samtlige af de dialogmøder, som udvalget har haft med forældrebestyrelser samt ledelsesrepræsentanter i 3 af de 4 nye børnedistrikter. (dialogmødet i det sidste børnedistrikt afholdes torsdag aften)
Såvel i Venstre som i resten af udvalget, er der umiddelbart lydhørhed overfor forældrenes forslag, hvorfor jeg på udvalgsmødet torsdag, vil forslå udvalget, at vi arbejder videre med ønsket – herunder undersøge muligheden for at finde den nødvendige finanseringen af ordningen. Ordningen er ikke urimelig dyr, men uanset, skal der økonomi til at beslutte denne ordning.
Idet netop finanseringen ikke umiddelbart fremgik tydeligt, da Enhedslisten fremlagde deres ændringsforslag under byrådets budgetdrøftelse onsdag aften, kunne Venstre ikke stemme for forslaget. Det er dog ikke det samme, som at sige, vi ikke synes det er noget vi gerne vil arbejde videre med.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To-lærer undervisning i Folkeskolen' til en bekendt