Ændringer i Børne- og Ungdomsudvalget

Christina Lykke Eriksen genindtræder, efter endt barsel, igen som formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Ændringer i Børne- og Ungdomsudvalget

2. november 2015 - kl. 9:03 - af

Når Børne- og Ungdomsudvalget mødes i dag, den 2. november, skal udvalget tage stilling til en række rokeringer og ændringer i udvalgets sammensætning.

Christina Lykke Eriksen (SF), som ved konstitueringen efter det seneste kommunalvalg, blev formand for udvalget, har gennem de seneste måneder haft barselsorlov fra sit byråds- og udvalgsarbejde. Orlovsperioden ophører nu, og Christina Lykke Eriksen genindtræder derfor som formand.

Det medfører samtidig, at hendes substitut i barselsperioden, Søren Visti Jensen, atter udtræder af byråd og udvalg, og at Pia Karlsen (V), der har virket som fungerende formand for Børne- og Ungdomsudvalget, genindtræder som næstformand i udvalget.

Endvidere har den socialdemokratiske byrådsgruppe meddelt, at Brian Kjær udtræder af Børne- og Ungdomsudvalget, og at Jørgen Tousgaard indtræder i stedet. Frederikshavn Byråd forventes på møde den 28. oktober at tage dette til efterretning.

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ændringer i Børne- og Ungdomsudvalget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger