
Fremmedfjendsk dagsorden af Dansk Folkeparti mener SF
13. november 2015 - kl. 13:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Christina Lykke, Byrådsmedlem for SF i Frederikshavn.
DF tager afstand fra at huse asylansøgere i Frederikshavn. Partiet vil hverken benytte Jerup Skole eller campingpladsen og kritiserer borgmesteren for at have en skjult dagsorden.
Jeg vil gerne så kraftigt som muligt tage afstand fra den fremmedfjendske dagsorden, som ligger bag DF’s indlæg.
Frederikshavn skal naturligvis tage sin andel af asylansøgerne. Det handler om almindelig solidaritet på tværs af kommunegrænserne. Hvis alle sagde som DF, ville det være umuligt at løse opgaven.
DF’s synspunkt bliver endnu mere uholdbart og kynisk, når man betænker, at DF er medansvarlig for det kaos, der hersker i Syrien og Irak. DF var med til at besætte Irak i 2003, og det er konsekvenserne af den invasion, vi nu ser i form af borgerkrige og massive flygtningestrømme fra området.
DF burde derfor være de første til at påtage sig et ansvar over for asylansøgerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fremmedfjendsk dagsorden af Dansk Folkeparti mener SF' til en bekendt