
Fyrrekrat afholdt ”Bag For En Sag”
14. november 2015 - kl. 8:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For godt en måned siden var der ”Bag for en sag” i Børnehaven Fyrrekrat. Alle børn og forældre blev opfordret til at bage noget lækkert i en god sags tjeneste. Fra kl. 14 var der inviteret til stort kagebord og alle kunne købe og nyde lækker kage og så sørgede børnehaven for kaffe, the og saftevand. Det var også muligt at købe kage med hjem.
Bag for en sag er et arrangement, der laves i samarbejde med Børns Vilkår. Pengene, der gives i støtte, bruges til BørneTelefonen, som årligt rådgiver mere end 30.000 børn og unge med udfordringer i hverdagen. En del af konceptet er også, at børn skal inspireres til at hjælpe andre børn.
Det var en rigtig dejlig eftermiddag, hvor børn, forældre og personale hyggede sig i børnehavens værksted.
Efter arrangementet kunne Børnehaven sende 903 kroner til Børns Vilkår.
Børn bager, og bagværket sælges i en god sags tjeneste. Bag For En Sag handler også om at inspirere børn til at hjælpe børn, der på den ene eller anden måde har det svært. Pengene tjent på salget af bagværk, går til Børns Vilkår – og deres vigtige arbejde med bl.a Børnetelefonen, som mange børn dagligt benytter sig af.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fyrrekrat afholdt ”Bag For En Sag”' til en bekendt