Skagen får tjek på vejret

Skagen får tjek på vejret

16. november 2015 - kl. 6:33 - af

Ifølge Lungeforeningen har hver 10. dansker problemer med lungerne, og alt for mange ved det ikke selv. På Skagen Sundhedscenter kan borgere i Frederikshavn Kommune onsdag 18. november 2015 få en lungefunktionsmåling og en snak om lunger. Det foregår fra 9:00 til 15:00 på Hans Baghs Vej 23 i 9990 Skagen, når Skagen Sundhedscenter sammen med Lungeforeningen inviterer til International Lungedag.

Man kan læse mere om arrangementet på www.lunge.dk/lungedag

Over en halv million danskere lever med en lungesygdom som fx astma, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) eller en anden lungesygdom. Alt for mange ved det ikke selv. Åndenød, hoste og følelsen af ikke at ”have luft nok”, er nogle af de symptomer, man skal være opmærksom på.

– Lungesygdomme bør konsekvent opdages og sættes i behandling langt tidligere end det sker i dag. Ca. 430.000 danskere har den kroniske lungesygdom KOL. Men det er kun ca. halvdelen, der ved, at de har sygdommen. Det vil sige, at der er 200.000 danskere, der lige nu går rundt uden, at de ved, at deres lunger er syge. Det er afgørende, at vi finder alle dem med syge lunger og hjælper dem i behandling, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Jo før en lungesygdom opdages og behandles, jo bedre liv kan man leve med sygdommen. På Lungedagen kan danskerne bl.a. få en lungefunktionsmåling, som afslører lungesygdomme som fx KOL og astma.

Gratis lungetjek til danskerne

På Lungedagen onsdag 18. november 2015 kan alle danskere få tjek på både vejr og lunger, når Lungeforeningen sammen med apoteker, kommuner, hospitaler, praktiserende læger og flere hundrede frivillige over hele landet afholder arrangementer med bl.a. gratis lungetjek. Mange steder tilbyder en lungefunktionsmåling, mens andre inviterer til en snak om fx træning, mad, medicin, rygestop og information om livet med en lungesygdom.

Alle arrangementer findes på Lungeforeningens hjemmeside www.lunge.dk/lungedag

TEST DIG SELV

Hvis du har et eller flere af disse symptomer, skal du få lavet en lungefunktionsmåling:

  • Åndenød ved lettere fysisk anstrengelse
  • Hoste med eller uden slim
  • Gentagne luftvejsinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse
  • Pibende eller hvæsende vejrtrækning
  • Langvarige forkølelser, som sætter sig i brystet

Kilde: Lungeforeningen – www.lunge.dk

FAKTA OM LUNGESYGDOMME

  • 325.000 voksne har astma
  • Over halvdelen af voksne med astma ved ikke, at deres lungesymptomer skyldes astma.
  • Antallet af voksne med astma er tredoblet i de seneste 30 år. Hvis astma opdages i tide, kan korrekt behandling fjerne over 90 pct. af symptomerne.
  • 430.000 har KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) – halvdelen af dem ved ikke, at de er syge.
  • Hver dag dør 16 danskere af KOL. Der er nu flere kvinder end mænd, som dør af KOL.
  • Danmark har den højeste dødelighed af KOL i EU.

Kilde: Lungeforeningen – www.lunge.dk

FAKTA OM LUNGEFUNKTIONSMÅLING

Med en enkel lungefunktionsmåling kan man finde de fleste tidlige tegn på syge lunger. Det foregår ved, at du puster i et apparat, som måler din lungefunktion. Det registrerer hvor meget og hvor hurtigt, du kan puste luft ud af dine lunger. Målingen fortæller, om din lungefunktion er normal eller nedsat.

Kilde: Lungeforeningen – www.lunge.dk

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen får tjek på vejret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER