
Rollen som Violette Leduc spilles af Emmanuella Devos, som her ses i en scene fra filmen.
Natbio: Fransk litteratur, fransk film – og beaujolais
17. november 2015 - kl. 9:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Natbio i Skagen Bio byder på fredag aften på fransk film, fransk litteratur – og på et glas af den nye beaujolais.
Aftenens film er Violette, og den har navn efter den ene hovedrolle, forfatteren Violette Leduc. I filmen spilles hun af Emmanuelle Devos.
Violette Leduc fødtes uden for ægteskab i begyndelsen af forrige århundrede. Fattig og følelsesmæssigt underernæret møder hun op hos Simone de Beauvoir, som spilles af Sandrine Kiberlain, i efterkrigstidens Saint-Germain-des-Prés.
De to danner et livslangt venskab med afsæt i Violettes tro på, at hun skal finde sin frihed gennem pennen – og Simones overbevisning om, at hun holder en enestående forfatters skæbne i sine hænder.
Filmen er instrueret af Martin Provost som er uhyre grundig i sin skildring af Violette Leduc fra sortbørshandler under anden verdenskrig til det definerende møde med Simone de Beauvoir, der i Leduc og hendes rå skildringer af en barsk opvækst, sin udfarende seksualitet og mislykkede kærlighedsforhold ser et særligt talent og en kvinde med en feministisk røst, der fortjener at give genlyd i kommende generationer.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Natbio: Fransk litteratur, fransk film – og beaujolais' til en bekendt