Bondeknold i fiskerlejet

Bondeknold i fiskerlejet

18. november 2015 - kl. 7:51 - af

Søren Raaberg-Møller fortæller om opvækst på avlsbruget Raaberggård.

Raabergerne har huseret på Krøyersvej siden starten af 1800-tallet, hvor toldbetjent Mads Raaberg slog sig ned vesten for Hans Rafn og østen for Jens Skomager. Det var et stråtækt beboelseshus, som senere blev suppleret med stald og lade, hvorefter der blev drevet avlsbrug på stedet de næste 150 år.

På Raaberggård kom Søren til verden den 10. maj 1945. Som hvalp tog han naturligvis del i arbejdet på gården, men føjtede også hyppigt omkring på de nærliggende skibsværfter – Nipper og Karstensen. Det endte dog med, at den kløgtige dreng drog søndenud af byen, blev teolog og underviste på seminariet i Aalborg – men det er altsammen en anden historie.

På sine lidt ældre dage er Søren Raaberg-Møller vendt tilbage til fødebyen og gården, og i dag er han aktiv i det lokalhistoriske arbejde, i Sognehuset og i Folkeuniversitetet.

For nylig udkom Barn af Vendsyssel, hvor han er én af bidragyderne, og på tirdag den 24. november kan man høre ham berette om opvæksten på gården i en by, hvor alt ellers handlede om sejlads, fisk og fiskeri.

Fortællingen illustreres med en række fotografier af de avlsbrugsbygninger – eller resterne af dem – som man stadig kan finde i fiskerbyen, hvor det et halvt hundrede steder handlede om kvægdrift og jorddyrkning. Det er et af lokalhistorisk forenings aktive medlemmer, Peter Marling, der har været en tur rundt i byen med sit kamera.

Arrangementet finder sted på Kystmuseet i Skagen og begynder kl. 19.30. Der er gratis adgang, men hvis man vi være sikker på en plads, bør man hente billet i forvejen. Billetter udleveres på Kystmuseet fra torsdag den 19. November kl. 11.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bondeknold i fiskerlejet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger