
Masser af hits på Jakobs på lørdag
20. november 2015 - kl. 7:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Party og Dansebandet RAVE fra Aalborg, kigger et smut forbi Jakobs Café og Bar i morgen, lørdag. Bandet spiller en lang række kendte og klassiske hits til dansegulvet.
Der vil blive spillet hits som Bad Moon Rising, Sultans of Swing, Simply The Best, Det Bedste Til Mig og Mine Venner, Kom Tilbage Nu, I Want It All, og mange flere.
Info om RAVE.
RAVE er et seriøst og stærkt rutineret Cover & Allround Partyband fra Aalborg, der leverer og spiller alle de største og kendte hits fra Radio & TV.
Besiddende af et stort og alsidigt repertoire, der appellerer til både unge som ældre, sætter RAVE gang i en hver fest.
Fra RAVE’s repertoire kan, blandt andet, hentes hits og kunstnere som Bryan Adams – Summer of ’69, Gasolin’ – Det Bedste Til Mig Og Mine Venner, Tina Turner – Simply The Best, Eric Clapton – Wonderful Tonight, Danseorkesteret – Kom Tilbage Nu, Alphabeat – Fascination, Somebody That I Used to Know og Roxanne. Herudover, yderligere fra RAVE’s repertoire, kan også nævnes musik fra 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne, 00’erne, danske hits og meget mere.
Besætningen i RAVE består af 5 engagerede og dygtige musikere:
* Nanna Blum Knudsen – sang/kor.
* Nicolai Goos Nielsen – sang/kor/guitar.
* David Olesen Braae – bas/keyboard.
* Kenni Berg – guitar/bas.
* Jeppe Gram Østergaard – trommer.
Der er sikret liv til festen, intensitet og høj energi, når RAVE først fyrer op for musikmaskinen og for alvor går i gang. Det vil være umuligt at sidde stille. Dansegulvet kalder, når RAVE spiller op til fest.
RAVE er sat til at gå på omkring kl 22:30 og ca. 2×70 minutter frem.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af hits på Jakobs på lørdag' til en bekendt