
Vinderbillede fra Drivkraft 2014.
Drivkraft 15 – ideudvikling og kreativitet…
22. november 2015 - kl. 8:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Så summer Arena Nord igen af ungdomsliv og nytænkning! Over 500 elever fra 8. klasse, fra hele Frederikshavn Kommune vil den 25.-26. november arbejde med 5 udfordringer nedsat af 5 forskellige virksomheder fra Frederikshavn Kommune.
Det er anden gang at DRIVKRAFT afholdes i Frederikshavn Kommune, hvor kommunen kobler skoleelever med virksomheder igennem en anderledes kreativ læringsproces, for at finde frem til anderledes kreative løsninger på virksomhedernes udfordringer.
De unge får chancen for at arbejde med en konkret, virkelig udfordring, som virksomhederne står overfor, igennem en anderledes og kreativ tilgang til problemstillingerne. Virksomhederne bruger de unges friske, frie og umiddelbare tilgang til arbejdet, for at få nye vinkler, perspektiver og input til deres problemstilling.
Hvad er summen af 2 dage, 500 elever, 5 virksomheder med 5 udfordringer i Arena Nord? Der er et enormt antal idéer til, hvorledes man løser virksomhedernes problemer, samtidig med at man lærer en masse og har det sjovt.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Drivkraft 15 – ideudvikling og kreativitet…' til en bekendt