
Kæmpe medaljehøst ved første badmintonstævne
25. november 2015 - kl. 10:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I weekenden var en flok spillere fra Skagen Badmintonklub til deres første rigtige stævne.
De var til Yonex Cup i Bindslev, hvor U11D og U13D-spillerne kunne prøve noget af det af, de går og øver sig på til træning. Det blev til en super oplevelse og den helt store medaljehøst:
I U13D var Sara Cloos Larsen helt flyvende og vandt Guld i Alt. Guld i damesingle, Guld i double sammen med Nanna Ydegaard og sidst men ikke mindst Guld i Mix sammen med Noah Andersen. I Mix snuppede spillerne fra Skagen Badmintonklub det hele, idet Sølv gik til Nanna og Karl-Emil Broberg og Bronze til Signe McNeal Lauritzen og Tobias Thomsen.
Valdemar Viderup Mogensen blev puljevinder og endte med Sølv i single og sammen med Karl-Emil blev det til Guld i double.
I double blev det også til Sølv til Natasja Hartvig Christiansen og Lærke Yder.
En helt fantastisk badmintondag i Bindslev.
Også de mere garvede spillere var på podiet i weekenden. I U13M vandt Mathilde Menne Desmareth Sølv i Mix ved Silkeborg Yonex Cup.
Også denne uge byder på nye spændende badmintonoplevelser. Alle ungdomsspillerne skal til Liga-badminton i Skagen torsdag den 26. november, hvor de inden Liga-kampen skal hygge sig med lidt badminton og spisning. Selve Liga-kampen mod Værløse starter kl. 19 og der er fri adgang.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kæmpe medaljehøst ved første badmintonstævne' til en bekendt