
Arkivfoto.
Festival: Åbning af billetsalget
28. november 2015 - kl. 10:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nu er det snart jul, og Skagen Festival kan næsten ikke vente med at bringe den gode nyhed:
Billetsalget starter den 29. november 2015 – 1. søndag i advent – kl 10.00-16.00. Herefter vil der indtil åbningen af det betjente billetsalg i 2016 kunne købes billetter online.
Musikprogrammet til den 46. Skagen Festival er i hus med gamle kendinge og helt nye ansigter.
Der er ganske vist et godt stykke tid til sommerens sol, kolde øl og masser af musik i Skagen, hvor Skagen Festival byder på hele 52 bands på vore spillesteder. Se hele musikprogrammet på festivalens hjemmeside.
Som noget nyt vil der i 2016 være Morgenkoncerter i Kulturhus Kappelborg fredag og lørdag med gratis adgang. På Havnescenen har vil lyttet til kritikken, derfor bliver de, der har købt billet i forsalg til en aftenkoncert ikke sendt udenfor i køen. Du kan i stedet bruge pausen til at nyde en af Café Bøjens platter.
Skagen Festival er udfordret med hensyn til overnatningsmuligheder da to af de kommunale arealer, skolemarken Kappelborg samt Hedeboskolen er blevet solgt.
Ved at reservere camping nu, er du sikret en plads på en af vores campingpladser.
Skagen festivalen vil kontakte dig via mail, når vi har campingpladserne på plads.
For at bo på vores campingpladser, skal man have billet til en af aftenkoncerterne i Skagen Kultur- og Fritidscenter.
Der vil der være julehygge til jer, som kommer forbi billetsalget i
Kulturhus Kappelborg
1. søndag i advent mellem kl. 10-16
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Skagen Festival
2 kommentarer til “Festival: Åbning af billetsalget” under annoncerne.
Hvad sker der med camping for 2016…. Vi er kommet alle år på Kappelborg og mange år før også… kommer vi langt væk fra bymidte, så ikke sikker denne fantastiske festival er noget for os gamle hoveder mere… mega idealt at kunne bo midt i smørhullet på kappelborg… noget nyt? Har prøvet at finde hus til min 10 prs, men alt udlejet? KENDER i noget som er ledig? Søndag til søndag eller onsdag til søndag… Alt er interessant…
En god julegave ide