Liv viste sin kortfilm frem

Liv Lundholm Pedersen fortalte kort om sin film.

Liv viste sin kortfilm frem

8. december 2015 - kl. 15:07 - af

Lørdag eftermiddag viste den 21 årige Skagen pige, Liv Lundholm Pedersen, sin kortfilm, ” Magic “, frem for et talstærkt publikum i Skagen Bio.

Ud over Livs film, kunne de fremmødte også se to andre kortfilm, nemlig Jonas Villadsens “Pineapple” og Albert Sverrissons “Elevatoren”.

Filmen ” Magic “handler kort fortalt om et ægtepar i krise, hvor konen “overtaler” sin mand til at de skal tage i swingerklub.

Efter filmen var der mange roser til den unge filminstruktør, fra et publikum der havde været godt underholdt under den 15 min lange (korte) film.

“Jeg er glad for at så mange mødte op i Biografen, og det er skønt med alle de positive tilbagemeldinger jeg har fået på filmen”, udtaler Liv Lundholm Pedersen.

Liv har i samarbejde med Dittemy skrevet manuskriptet til “Magic”, og hun har selv stået som instruktør.

Nummeret “Magic”, der bliver brugt i filmen, har de to lokale musikere, Morten og Jonas ( Attention Please) produceret. De unge mænd var til stede i Biografen i lørdags for at spille det iørefaldende nummer, som du kan hører i videoen herunder.

Kortfilmen “Magic” er nu sendt rundt til forskellige filmfestivaler, og derfor er den ikke blevet offentligt tilgængelig.

“Jeg regner med at den bliver tilgængelig for offentligheden næste sommer, men lige hvordan ved jeg ikke endnu”, slutter Liv Lundholm Pedersen, der om kort tid går i gang med et nyt projekt på Filmmaskinen.

OM FILMMASKINEN:

Filmmaskinen er et regionalstøttet talentforløb, som skal være med til at udvikle unge menneskers interesse for filmskabning. Filmmaskinen har eksisteret siden 2012, og producerer årligt 2-4 kortfilm, som eleverne har stået bag. Eleverne har siden startet af året fået undervisning i kamera, manuskriptskrivning, klipning og redigering. Underviserne har været professionelle filmfolk fra hele Danmark, som har taget turen til Frederikshavn, for at tilbringe en weekend i filmens tegn.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Liv viste sin kortfilm frem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger