
Stor del af Spar Nords kunder nu se frem til at blive forkælet med loungeadgang i alverdens lufthavne.
Spar Nord Skagen forkæler kunderne
13. december 2015 - kl. 7:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Spar Nord Skagen er lige nu i fuld gang med at rulle et nyt fordelsprogram ud, der blandt andet sikrer kunderne gratis rejseforsikring og adgang til flere end 800 eksklusive lounges i lufthavne over hele verden.
Det skal være sjovere og mere fordelagtigt at være daglig kunde og samle sine bankforretninger i Spar Nord. Derfor er Spar Nord Skagen sammen med resten af Spar Nord lige nu i fuld gang med at rulle et nyt fordelsprogram ud under navnet ”StjernePLUS”.
Alle kan være med
I modsætning til andre fordelsprogrammer er StjernePLUS ikke forbeholdt en elite af store kunder, som enten har stor gæld eller stor opsparing i banken. StjernePLUS er derimod for alle, som vælger at samle tre ud af fem bankprodukter i Spar Nord. Det forklarer afdelingsdirektør Pia H. Sørensen i Spar Nord Skagen.
– Vi er en bank for den helt almindelige dansker, og det skal vores fordelsprogram også afspejle, siger Pia H. Sørensen.
– Derfor kan en stor del af vores kunder nu se frem til at blive forkælet med loungeadgang i alverdens lufthavne, gratis rejseforsikring, færre gebyrer, lavere priser på lån, en personlig rådgiver og adgang til specialistrådgivning, fortsætter hun.
StjernePLUS-kunder i Spar Nord bliver automatisk udstyret med et såkaldt MasterCard Gold Plus-kort, der indebærer adgang til flere end 800 eksklusive lounges i lufthavne over hele verden. Kortet indeholder samtidig et af markedets bedste rejseforsikringer, der dækker familiens ferierejser uanset, hvor turen går hen.
Tre ud af fem er nok
For at bliver StjernePLUS-kunde kræver det, at du har samlet mindst tre ud af fem bankprodukter hos Spar Nord. De fem produkter er boliglån, pension, investering, forsikring samt billån eller andre lån og kreditter.
– Hvis du eksempelvis har et boliglån og et billån samt en pension, der i alle tre tilfælde er på mindst 100.000 kroner, og du har samlet det hos os, så får du status af StjernePLUS-kunde, siger Pia H. Sørensejn og tilføjer:
– Men du kan også sagtens blive StjernePLUS-kunde, selv om du ikke skylder en krone i banken. Det kræver i så fald bare, at du har forsikring, investering og pension hos os. Så du behøver hverken være rig eller forgældet for at blive en del af StjernePLUS.
For yderligere information om StjernePLUS se www.stjerneplus.dk
Om Spar Nord
Med flere end 390.000 kunder, cirka 1.500 medarbejdere og 70 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2014 et overskud før skat på 705 millioner kroner.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spar Nord Skagen forkæler kunderne' til en bekendt