Vækst og Vilje-priserne : De nominerede er nu fundet

Vækst og Vilje-priserne : De nominerede er nu fundet

15. december 2015 - kl. 6:25 - af

Frederikshavn Erhvervsråd har nomineret 12 kandidater til Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2015, mens 4 virksomheder er nomineret til Iværksætterprisen 2015. Priserne uddeles i Det Musiske hus den 22. januar 2016 ved det årlige Vækst og Vilje arrangement.

Frederikshavn Erhvervsråd, bestyrelsen for Erhvervshus Nord, har nomineret 12 kandidater til Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2015 og 4 kandidater til Iværksætterprisen 2015. Vinderne af priserne afsløres ved Vækst og Vilje erhvervs- og kulturarrangementet i Det Musiske Hus den 22. januar 2015, som afholdes for 11.gang. 

–    ”Som formand for Frederikshavn Erhvervsråd er jeg virkelig stolt over, at kunne præsentere så stærkt et felt af virksomheder som i år er indstillet til de 2 erhvervspriser. Kandidaterne repræsenterer en række forskellige brancher, der alle via deres initiativ, faglige dygtighed og vækst bidrager til den erhvervsøkonomiske drivkraft i vores kommune”, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsråd.

Vækst og Vilje Erhvervsprisen gives til en virksomhed eller virksomhedsleder i Frederikshavn Kommune, som har ydet en ekstraordinær indsats for erhvervsudviklingen i Frederikshavn Kommune.  De nominerede til prisen i 2015 er:

Gitte Henning v/Henning Kjeldsen (Skagen), Amanda Seafoods A/S (Frederikshavn), Skagen Cementstøberi (Skagen), Fonden Arena Nord (Frederikshavn), Skagens Museum (Skagen), Scanel International A/S (Frederikshavn), Skagen Bryghus A/S (Skagen), FF Skagen (Skagen), Sæby Fiske-Industri A/S (Sæby), Launis A/S (Aalbæk), DMTONLINE ApS (Sæby) og VICTOR A/S (Frederikshavn).

Iværksætterprisen uddeles for sjette gang til en virksomhed/person, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Frederikshavn Kommune inden for de seneste fem kalenderår og gennem dette bidraget positivt til erhvervsudviklingen i området.  De nominerede er:

JOBI Værft (Strandby), Skagen Køkkenet (Skagen), Skagen Bjeskeri ApS (Skagen) og A-supply (Skagen).

De nominerede er indstillet af Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening, FREDERIK handels- og virksomhedsforening, Sæby Handelsstandsforening, Skagen Handelsstandsforening og Turisthus Nord. Vinderen bliver kåret af Frederikshavn Erhvervsråd og afsløres ved prisuddelingen i januar, hvor årets hovedtaler er Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vækst og Vilje-priserne : De nominerede er nu fundet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger