En overvældende og bemærkelsesværdig interesse for at købe en ekstra julegave

Johan Sørensen er en af de mange der bakker op om det fantastiske initiativ.

En overvældende og bemærkelsesværdig interesse for at købe en ekstra julegave

18. december 2015 - kl. 8:58 - af

Lene Kappelborg fortæller om Rotarys ønsketræ:

Vi fik ideen til ønsketræet lidt sent, og havde valget imellem at vente til næste år, eller køre på så hurtigt som vi kunne få det etableret.

Vi blev virkelig positiv overrasket over hvor mange der synes det er en god ide. Tusind tak!

Vi var først og fremmest meget fokuseret på om vi nu kunne være sikker på ikke at skuffe et barn der havde fået muligheden for at skrive en ønskeseddel. Så vores kommunikation er gået mest på at henvende os til dem der skulle give gaverne og sikre at vi fra Rotary kunne lægge en bund for at kunne købe gaverne, hvis der ikke var givere nok.

Det har vist sig at lige præcis det her appelerer til nogle andre givere end dem der er med, når der samles penge ind. Her er der en personlig involvering og en tanke når man skal købe en gave. Godt nok til en man ikke kender, men til en der ønsker sig. Vi har været overvældet over den interesse der er vist, og det er alle aldersgrupper der har villet være en del af givergruppen.

Vi har til gengæld haft sværere ved at nå dem der er modtagerne. Og set bagud, så er det helt forståeligt. Det er helt andre kanaler der skal bruges og vi skal være ude i meget bedre tid.

Vi har ikke det præcise antal pakker gjort op lige nu, men vi kan konstatere at alle børn får deres ønske opfyldt, og det vil jeg kalde en fantastisk succes.

Vi vil helt sikkert gøre det her igen næste år, men i bedre tid og med lidt flere muligheder for at nå at ønske sig og også nå at være giver.

Der er mange “gevinster” ved den her form for julehjælp. Alle gaverne bliver givet til lokale borgere, som forhåbentlig følger sig mere velkommen og glade. Alle gaver købes lokalt og kommer vores detailhandel til gode. Opgaven kan fordeles på mange mennesker, så det ikke er enkelte der står med kæmpe opgaver og der breder sig en glæde blandt både givere og modtagere.

Vi er blevet spurgt om der var en øvre grænse for alderen på børn. Det har vi tænkt, at nej det er der ikke. Hvis man ikke har mulighed for at give sin store søn eller datter på 21 år en julegave, så tror vi på at glæden ikke bliver mindre ved at også de får muligheden for at få en gave.

Kriteriet er at man som familie ikke har økonomien til at give sine børn julegave, og det har vi overladt til Røde Kors eller Frelsens hær at vurdere. Vi tror at de er de bedste til det.

Vi udleverer gaverne på tirsdag den 22. December i Frelsens hær, og de sidste gaver købes ind søndag, så absolut sidste frist for at afhente en engel* er lørdag.

Hvis man skulle brænde inde med en gave man ikke har fået afleveret, så kontakt venligst Lene Kappelborg – gerne på mail lkappelborg@hotmail.com.

Men inden den 22. December – gaverne udleveres imellem 15.00-18.00 hos Frelsens Hær.

Tusind tak for overvældende opbakning.

Med venlig hilsen

Lene Kappelborg

* Læs artikel om engletræet her.

 

 

 

 

2 kommentarer til “En overvældende og bemærkelsesværdig interesse for at købe en ekstra julegave” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “En overvældende og bemærkelsesværdig interesse for at købe en ekstra julegave”

  • lise nylander andersen

    varmer helt utroligt at vores borgere har så meget omsorg for deres bysbørn ,at der også i denne travle tid er plads til at glæde andre ,v,h,Lise

  • Dorthe Rosenfeldt Sieben

    Det er et så fint, hjertevarmt og godt initiativ!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En overvældende og bemærkelsesværdig interesse for at købe en ekstra julegave' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger