Psykolog: Opprioritér nærværet i juleferien

Helen Eriksen

Psykolog: Opprioritér nærværet i juleferien

26. december 2015 - kl. 6:39 - af

Rigtig mange har arbejdet så hårdt i december, at det kan være svært at finde ro i juleferien. Det forklarer erhvervspsykolog, trivselsekspert og foredragsholder, Helen Eriksen, som anbefaler alle at gå offline og prioritere nærværet i familien.

‘1-2-3 hyg for pokker!’. Når mange danskere i denne uge begynder juleferien, sker det efter en periode, hvor mange har været særligt pressede på jobbet. Derfor kan overgangen fra arbejde til ferie også være svær:

“Dagene op til jul er ofte hektiske med stramme deadlines, som skal sikre, at det nye arbejdsår begynder med en ren tavle og uden alt for mange uafsluttede opgaver. Det betyder også, at vi som medarbejdere og ledere stiller ekstraordinære høje krav til os selv og hinanden,” siger Helen Eriksen og fortsætter:

“Når vi så endelig kommer frem til juleferien, er det ikke mærkeligt, at det for mange er svært at komme ned i gear. Nogle vælger ikke at slippe arbejdet og holder liv i arbejdsmailen, mens andre eksempelvis kompenserer for det pludselige julevakuum ved at skynde sig at få lavet en helt masse aftaler i ferien.”

Det altafgørende nærvær
Overfører man det høje tempo fra arbejdet til juleferien, går det ifølge Helen Eriksen ud over det vigtige sociale nærvær, som er oplagt at dyrke i juleferien:

“Det er en meget vigtig del af det at restituere, at vi insisterer på tid til at være sammen som familie, uden at vi samtidig lader os forstyrre af en helt masse udefra. Vi bliver simpelthen nødt til at acceptere, at det ikke giver mening at bruge ferien på at multitaske, hvis vi vel at mærke har et ønske om opprioritere nærværet og har et ønske om at vende tilbage efter ferien med fornyet energi,” siger hun.

Fem råd til juleferien
Helen Eriksen giver her fem råd til juleferien.

1. Hold så vidt muligt arbejdsmail og arbejdstelefon slukket. Selvom det sjældent tager lang tid at tjekke mailen, kan det lynhurtigt trække helt enorme mentale ressourcer. Har du et arbejde, hvor du er nødt til indimellem at være online så forventningsafstem både med arbejdsplads og familie præcist hvornår.

2. Undgå at proppe kalenderen med så mange aftaler, at du selv og din familie slet ikke får mulighed for at slappe af og hygge jer i hinandens selskab. Overvej eksempelvis om det er nødvendigt med familiefester alle juledagene.

3. Mind eventuelt hinanden om ikke at holde juleferien på de sociale medier. Skær ned på brugen af Facebook og lav i stedet aktiviteter sammen.

4. Lad så vidt muligt være med at bruge de sidste dage af ferien på at bruge en masse energi på de arbejdsopgaver, som sikkert venter på dig efter ferien. Vær okay med, at du ikke er 100 procent up-to-date fra det øjeblik, du møder ind.

5. Brug juleferien på det, som gør dig og dine nærmeste glade. Holder I af lange gåture ved vandet, så er det dét, I skal. Nyder I de gode snakke, mens i hjælper hinanden med at lave god mad, så er det dét, I skal prioritere.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Psykolog: Opprioritér nærværet i juleferien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER