Nytårshilsen fra Skagen Byting

Nytårshilsen fra Skagen Byting

27. december 2015 - kl. 7:58 - af

Det går godt i Skagen. Det går faktisk over al forventning. Fiskerne har masser af fisk på krogen. Såvel FF, de andre fiskefabrikker og virksomheder i øvrigt producerer på livet løs. Havnen udvider og udvider og kan åbenbart sælge alle m2 og kajpladser. Skibsværftet har ordrebogen fuld og skal have større albuerum. Skipperskolen har vokseværk!

Derfor arbejder der også en del personer fra fremmede lande i Skagen, og hver morgen pendler mange flere ind i byen end ud.

Kulturen blomstre! Kulturhuset Kappelborg er på rekordtid blevet mødestedet, hvor det summer af liv, fordi huset rummer mange foreninger, musikskolen, biblioteket og biografen. Og ikke mindst fordi huset selv arrangerer events, der giver store og smukke forestillinger og musikarrangementer, som vi for få år siden ikke drømte om kunne opleve i Skagen. Det er godt gået på så kort tid!

Alligevel bekymrer vi os. Det skyldes udviklingen i byens befolkningstal, herunder børnetallet. Hertil den kendsgerning, at Christiansborg ligger så afsides i Danmark, at ingen der kan begribe betydningen af færdiggørelsen af 2 +1 vejen! Se www.Skagenbyting.dk.

Derfor må vi alle stille vore traktorer på tværs i uge 29 og i øvrigt i 2016 sætte fokus på bosætning. Tænk om nogle af arbejderne fra andre lande og nogle af pendlerne ville bosætte sig her? Det vil give et boost til vore håndværkere og til handelslivet, ligesom vore børneinstitutioner, idrætsforeninger og andre foreninger vil blomstre, medens frivillige ledere og trænere vil få nyt mod.!

Godt Nytår

Skagen Byting.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nytårshilsen fra Skagen Byting' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger