Skagen Bio: 2016 begynder med familiefilm og Star Wars

Harrison Ford er stadig med i Star Wars i rollen som Han Solo. I scenen her går det ikke ham og vennerne særlig godt. Foto: David James.

Skagen Bio: 2016 begynder med familiefilm og Star Wars

28. december 2015 - kl. 7:29 - af

Der er næppe nogen film, der er ventet med så megen spænding over hele verden som den nye Star Wars-film.

Der er gået mange år, 30 år, siden sidste store opgør i rummet, så alle er spændte på, hvad det nu er, der truer freden.

Men inden Star Wars-filmen har premiere i Skagen Bio, er der premiere på en ny dansk familiefilm med en næsten lige så fantasifuld historie som Star Wars. Det er Iqbal og Den hemmelige Opskrift.

Filmen vises første gang søndag 3. januar kl. 13.30.

Den 13-årige Iqbal er en charmerende, fantasifuld og sjov dreng, hvilket ifølge hans far slet ikke er nok, hvis man skal blive til noget i verden.

Men da Iqbal sammen med sin jævnaldrende veninde, Sille, og lillebroren, Tariq (11 år) ved et uheld kommer til at sprænge deres skole i luften, er hans far dog det mindste problem.

De to forbrydere, Æselmand og Svinet, vil nemlig have fat i opskriften på det tilfældigt hjemmebryggede sprængstof og sprænge Tivoli i luften. Tariq kan ikke præcist huske opskriften, så forbryderne kidnapper den nuttede lillebror Dindua (6 år). Jagten går nu ind for at befri Dindua og redde Tivoli – og det kræver samarbejde, mod og ikke mindst en masse fantasifulde idéer, som Iqbal er ekspert i at levere.

Star Wars

Søndag 3 januar kl 16 blændes der op for den nye Star Wars-film – The Force Awakens.

Handlingen udspilles 30 år, efter opgøret mellem Luke Skywalker, Darth Vader og Kejseren, der opløste Imperiet.

Men en ny ondskab lurer i form af Kylo Ren, der har tilsluttet sig Den Nye Orden, som er opstået af Imperiets aske.

For igen at skabe ro i galaksen må både nye og velkendte helte arbejde sammen og stoppe den magtfulde fjende.

Syvende kapitel

Filmen er det syvende kapitel i filmserien, som George Lucas påbegyndte i 1977. Seriens kronologi har forvirret mange (episode 4-6 udkom i årene 1977-83), og den såkaldte forløber-trilogi med episode 1-3 fik efterfølgende premiere i 1999-2005.

Nu genopstår Star Wars med tre nye film hvoraf den første, The Force Awakens, fortsætter efter begivenhederne i Return of the Jedi.

Det oprindelige trekløver, bestående af skuespillerne Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher, vender tilbage til deres ikoniske roller som Luke Skywalker, Han Solo og Prinsesse Leia.

Efter premieren på søndag vises filmen fire gange i den efterfølgende uge i Skagen Bio.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Bio: 2016 begynder med familiefilm og Star Wars' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger