Fitness center åbner i SkagenHallen

" Vi har rammerne, fortæller centerleder Johan Hessellund (th) og Klaus Linde (tv) leverer indholdet.

Fitness center åbner i SkagenHallen

20. februar 2016 - kl. 10:44 - af

Sport og Fitness – Dit Center hedder en fitnesscenter kæde, som har gjort det til deres særkende at åbne i mindre byer, og gerne i en eksisterende hal, og endnu bedre et halkompleks med svømmehal. Alt det fandt indehaver Klaus Linde i Skagen, og derfor åbner Sport og fitness – Dit Center i Skagen Kultur – og Fritidscenter i september.

Det er første sted i Vendsyssel, at denne kæde åbner. Nærmeste center er i Hurup i Thy, og ellers er det steder som Bjerringbro, Haderslev og Padborg. Mindre byer med idrætscentre.

Klaus Linde har lejet den øverste lille hal ( ca 250 m2 ), og har aftalt med Kultur- og fritidscentrets leder, Johan Hessellund, at stedet bliver renoveret og ombygget*, inden Klaus Linde flytter ind med maskiner, instruktører og en ny daglig leder, som han nu skal til at have ansat. Klaus Linde forklarer om Sport og Fitness særkende:

– Vi henvender os til almindelige mennesker, der gerne vil have en sund og aktiv livsstil. Vi fokuserer på hele familien og kan tilbyde træning til alles behov, fortæller Klaus Linde, der har erfaring for, at når han åbner på steder med andre fitness og motionscentre, så øges det samlede antal af mennesker, der i det hele taget bruger centrene i byen.

Han vil blandt andet samarbejde med de andre brugere af Skagens Kultur- og Fritidscenter, og man kunne forestille sig en kombinationsløsning med adgang til svømmehallen.

– I Sport og Fitness – Dit Center har vi mange års erfaring med samarbejde med idrætscentre, svømmehaller samt kultur- og fritidscentre omkring motion og fitness til byens- og oplandets borgere og vi samarbejder endvidere med foreninger, fysioterapier samt lokale virksomheder. Vi vil også lave noget for folkeskoleelever, lover han, og hvis det går som andre steder, bliver stedet også populært blandt seniorer.

Centret kommer til at tilbyde cirkeltræning, styrketræning, personlig programlægning med løbende opfølgning.

– Og så har vi uddannet vores instruktører på vores eget center til at foretage genoptræning og rehabilitering for eksempel ved rygproblemer, og vi tager i den forbindelse højde for evt. skader og svagheder, og man kan således fortsætte med træningen, når man har afsluttet et forløb hos fysioterapeuten.

Klaus Linde er meget glad for at få muligheden for at åbne center i Skagen, hvor der også er mange gæster, som har lyst til at træne.

– Det betyder kædens kunder i de 23 andre centre kan træne, når de er på ferie i Skagen, og vi vil i det hele taget markedsføre os sammen med Skagen Kultur- og Fritidscenter i turistsammenhænge.

Judoklubben der normalt træner i den øverste hal, skal fra næste sæson træne i den nederste hal.

* Der skal nyt tag på bygningen der huser de to små haller. Vinduespartiet mod parkeringspladsen skal skiftes, et depotrum lægges lægges til det samlede areal og det hele skal males.

 

 

 

En kommentar til “Fitness center åbner i SkagenHallen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fitness center åbner i SkagenHallen”

  • Kunne man ikke i forbindelse med sådan et fitness center åbne et vandaerobic hold, hvis det kan få bestyrelsen til at renovere og ombygge svømmehallen til samme standart som kommunens andre svømme bade. Det ville være dejligt, hvis man i tilfældet af manglende badevejr, kunne henvise turisterne til svømmehalen UDEN AT KRUMME TÆR.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fitness center åbner i SkagenHallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER