
Her skal regnvandssøen anlægges. Klik på billederne under artiklen for at se mere.
Borgermøde om etablering af regnvandssø i Nordbyen
29. februar 2016 - kl. 10:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn kommune indkalder til borgermøde på Kappelborg onsdag den 2.marts 2016 kl.17-18 vedr. etablering af en regnvandssø i Skagen Nordby.
Der vil være repræsentanter fra kommunen til stede. Formand for PMU Anders Brandt Sørensen åbner mødet.
Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål fra salen vedr. projektet.
Regnvandssøen etableres med rekreative muligheder – der bliver en grussti rundt om søen med bænke og der etableres et madpakkehus og en flydebro.
Kommunen og Forsyningen etablerer søen og står for vedligeholdelse.
Borgergruppen skal søge økonomisk støtte via fonde til de forskellige elementer.
I forbindelse med søen har borgergruppen haft en dialog med kommunen vedr. skovarealet beliggende nord for kommende sø.
Ønsket har været at udføre en pleje af området, hvor der åbnes/tyndes kraftigst fra øst, en nedskæring af kraftig undervækst af sitkagran, dette for at skabe et bedre udkig ud mod nord, mod Skagen Oddecenter, ud mod de åbne hestemarker, men stadig bevare læ fra Vest. Plejen vil skabe mere plads til de særegne, også kaldet karakter træer, på arealet.Endvidere findes der lyngpletter inde mellem fyrtræerne, der er tilgroende, som vil blive fritlagt igen.
Ønsket er fremover en vedvarende og nænsom pleje af arealerne. Arbejdet udføres lokalt i samarbejde med Park og Vej.
Baggrund:
For 4 år siden blev der stiftet en borgergruppe i Skagen Nordby med henblik på at få løst vandproblemerne i Skagen Nordby.
Det ville indebære, at der bliver etableret en regnvandsssø mellem kolonihaverne og Poul Egg campingplads nord for Guldmajsvej.
For et år siden blev gruppen udvidet til 10 skawboer ved et borgermøde på Kappelborg. Skagen Nordby gruppen har arbejdet målrettet med at finde en helhedsløsning for afvanding af Skagen Nordby. Plan og miljøudvalget med formand Anders Brandt Sørensen i spidsen havde indkaldt til dette møde.
Den 16.december blev det besluttet i byrådet, at der skal etableres en regnvandssø, samtlige partier går ind for denne løsning, som et tillæg til Frederikshavns spildevandsplan. Hør punktet om regnvandssøen ved at klikke på linket herunder.
http://lyd.frederikshavn.dk/mp3/2015/151216punkt02.mp3
Frederikshavn Kommune og Borgergruppen håber på et stort fremmøde til borgermødet.
3 kommentarer til “Borgermøde om etablering af regnvandssø i Nordbyen” under annoncerne.

















Det er vel nok dejligt at der endeligt bliver lavet et par søer ude i nordbyen, kommunen har i masser af år forsømt, at vedligeholde grøfterne, da jeg var barn fungerede det,men det gør det ikke længere, jeg er skagbo, født her. i 1950erne, men alle grøfter er nedlagt efterhånden, ikke så sært at der er oversvømmet i nordbyen, et godt initiativ lad os så se hvornår frederikshavn, kommune er klar til at løfte opgaven, det er hårdt tiltrængt. det bliver spændende med de nye søer.Et vældigt godt initiativ denne borgegruppe har stået for, 4 år godt gået, nu må kommunen træde i karakter. Men hvornår sker der noget bliver det i sommer eller hvad.glæder mig til at gå en tur. derude godtnok bor jeg i vestbyen
Et rigtigt godt initiativ ser ud til at blive til virkelighed!
Glæder mig til mødet i morgen!
Venlig hilsen;
Det er dejligt at se, at projektet med en regnvandssø nu er nået så langt. Brovandeskolen har med stor interesse fulgt projektets tilblivelse fra idé til færdig plan.
En regnvandssø vil i skolens optik kunne løse kvarterets og skolens problemer med “oversvømmede” områder efter perioder med megen regn, men også give muligheder for at løfte skolens undervisning i naturfagene.
Sidst men ikke mindst vil det give kvarteret et rigtigt fint rekreativt område.
Vi glæder os til at se det færdige resultat.
På Brovandeskolens vegne
Claus Pawelczyk, skoleleder