Regnskab bedre end budgetteret

Regnskab bedre end budgetteret

29. februar 2016 - kl. 9:12 - af

Økonomisk afrapportering fra kultur- og fritidscenter.

Medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget får på udvalgets kommende møde den 2. marts om eftermiddagen forelagt en økonomisk afrapportering for 4. kvartal 2015 fra Skagen Kultur- og Fritidscenter.
Byrådet besluttede den i juni 2012, at Skagen Kultur- og Fritidscenter skulle under et skærpet økonomisk tilsyn. Det indebærer, at der sendes kvartalsvise økonomiske afrapporteringer til Kultur- og Fritidsudvalget.
I afrapporteringen pr. 31. december 2015 ses et foreløbigt overskud på 166.071 kr. mod et budgetteret overskud på 3.000 kr. Det foreløbige resultat er således 163.071 kr. bedre end budgetteret.
Resultatet skyldes især en højere omsætning i idrætshal og køkken samt mindre vedligeholdelsesudgifter i 4. kvartal 2015. De mindre vedligeholdelsesudgifter skyldes ifølge Skagen Kultur- og Fritidscenter, at der er store forbedringer i vedligeholdelsesstandarden i forbindelse med igangsættelsen af 5 energiprojekter.
Indestående på kassekreditten udgør 348.000 kr. ved udgangen af 2015 mod budgetteret 137.000 kr. Resultatet er dermed 211.000 kr. bedre end budgetteret.
Børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller til mødet, at Kultur- og Fritidsudvalget tager centrets økonomiske afrapportering til efterretning.

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regnskab bedre end budgetteret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger