
Matias Winding i udstillingen 'På Papir'.
Temaomvisning på Skagens Museum
30. marts 2016 - kl. 6:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Årets første særudstilling på Skagens Museum, ‘På Papir’, synger snart på sidste vers, men er her – små 14 dage før den lukker ned – allerede blevet set af næsten 15.000 mennesker.
Fredag den 1. april kl. 13.00 inviterer museet på temaomvisning i den del af ‘På Papir’, der omhandler Carl Locher og hans raderinger. Det er museets kunstformidler Matias Winding derviser rundt, og undervejs vil han fortælle om Lochers motivvalg og den betydning tilegnelsen af den særlige raderteknik fik for flere af de andre skagensmalere.
Særudstillingen ‘På Papir’ omfatter i alt 127 små og store værker – heraf 65 af Carl Locher – udstillingen kan ses til og med 10. april.
Der er temaomvisninger hver fredag i april, hver gang omkring et nyt emne og disse er alle gratis for museets gæster.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Temaomvisning på Skagens Museum' til en bekendt