
Landsdækkende cykel og knallert kontrol i denne uge
4. april 2016 - kl. 10:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Politiet gennemfører i perioden 4. til 10. april en målrettet indsats mod cyklister og knallertkørere.
Antallet af cyklister og knallertkørere på vejene stiger i forårs- og sommermånederne og dermed desværre også antallet af ulykker med bløde trafikanter, som udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Bløde trafikanter er mere udsatte for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2014 var cyklister og knallertkørere involveret i knap 1200 ulykker med personskade. 30 cyklister og 13 knallertkørere blev dræbt det pågældende år. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklisterne og knallertkørerne selv en medvirkende årsag.
Mange af de tilskadekomne pådrog sig alvorlige skader i hovedet, der kunne være undgået eller være mindre alvorlige, såfremt de pågældende havde anvendt hjelm. Brug af hjelm er påbudt for knallertkørere, men frivillig for cyklister.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landsdækkende cykel og knallert kontrol i denne uge' til en bekendt