Skagen Forbrænding står over for nedlæggelse

Skagen Forbrænding står over for nedlæggelse

5. april 2016 - kl. 7:53 - af

Skagen Forbrænding står over for nedlæggelse. Plan- og Miljøudvalget skal på udvalgets næste møde, i dag den 5. april, drøfte et projektforslag herom.

Det fremgår af sagen, at Plan- og Miljøudvalget på møde i oktober 2015 besluttede, at sagen skulle genoptages. Frederikshavn Affald A/S har udarbejdet projektforslag med henblik på nedlæggelse af Skagen Forbrænding.

Skagen Forbrænding producerer varme til et kollektivt forsyningsnet, hvorfor anlægget er omfattet af varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Af denne bekendtgørelse fremgår det, at der skal udarbejdes projektforslag, når et affaldsforbrændingsanlæg skal nedlægges.

Baggrunden for nedlæggelse af Skagen Forbrænding er dels, at Skagen Forbrænding er et ældre anlæg med lav behandlingskapacitet, hvilket vanskeliggør en rentabel drift, og dels at affaldsmængderne til Skagen Forbrænding er faldende. Beregninger foretaget af Frederikshavn Affald A/S viser, at der fremover ikke er behov for den behandlingskapacitet, Skagen Forbrænding besidder. Driften ønskes indstillet med udgangen af 2017.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til ovennævnte bekendtgørelse og sendt i høring hos relevante forsyningsselskaber. HMN Naturgas og Skagen Varmeværk har indsendt indsigelser til projektforslaget. Indsigelserne kommenterer tekniske forudsætninger for de økonomiske beregninger. Frederikshavn Forsynings A/S konsulent, Rambøll, har kommenteret indsigelserne.

Ingen af indsigelserne ændrer ved det forhold, at projektforslaget udviser en positiv samfundsøkonomi. HMN Naturgas og Skagen Varmeværk har ingen kommentarer dertil.

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at projektforslag vedr. Skagen Forbrænding godkendes.

 

Tekst af Per Rye

11 kommentarer til “Skagen Forbrænding står over for nedlæggelse” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Skagen Forbrænding står over for nedlæggelse”

  • Børge Støtt.

    I mine Tanker! Om forbrændingen og hvad der ellers dukker op og skal under Frederikshavn.
    Fristes jeg til at sige.
    Pas på Skagen.
    “Ræven” er ude med en Hale så lang.

    BS

  • Søren Kristiansen

    Der er 26 forbrændingsanlæg i Danmark.
    Frederikshavn kommune har 2.
    Der er 78 byer med mere end 8.000 indbyggere.
    Ergo findes der rent faktisk byer/kommuner der samarbejder om tingene.
    Er det holdningen i Skagen at man er bedre stillet uden Frederikshavn og Sæby så står det jer vel frit at søge indenrigsministeriet om at få valget.
    Kom til Sæby en tur og hør lidt om hvad der er gået vores vej siden sammenlægningen. Nye gadelygter i Alagde og nyt sand i sandkassen hos Børnehuset Sættravej.
    17 arbejdspladser er netop flyttet fra Sæby Rådhus til Skagen, men ingen herude brokker sig. Vi kigger kun misundeligt til Skagen der har lokalpolitikere der virkelig kæmper for det lokale.
    Har været modstander af sognerådspolitik, men må også erkende at det eksisterer i bedste velgående.

  • Vi kan lige så se kendsgerninger i øjnene. Da vi var så ufattelig dumme at sige ja til sammenlægningen med Frederikshavn underskrev Skagen sig egen “dødsdom” som almindelig by, forstået på den måde, at alt erhverv der kan centraliseres, vil blive centraliseret i Frederikshavn.
    Det sker selvfølgelig ikke på en gang, men stille og roligt – bid for bid. Nu tager de så et bid mere.
    Byrådet vil stille og roligt omdanne Skagen til noget, der kunne minde om et Tivoli, hvor man primært tjener penge på turisterne. Senest tog de et skridt på vejen med det nye havneområde. Nu tager de et mere med nedlæggelsen af Forbrændingen.
    Vi kan være rigtig glade for, at Skagen Rådhus er umuligt at sælge, ellers havde det set meget værre ud med hensyn til offentlige arbejdspladser.
    Jeg ved ikke, hvad næste træk bliver, men det er helt sikkert ikke slut med Forbrændingen.
    Hvad kan skagboerne så gøre for at forhindre dette. Efter min bedste overbevisning: INTET. Toget er kørt, hvis jeg må bruge det udtryk, for det kunne sagtens blive en af de kommende ting der forsvinder – toget til Skagen. Så kan vi alle sammen holde i kø ude på den lille smalle vej, som heller ikke bliver udvidet. (I den sag slipper kommunen dog for tiltale :-)).
    Vi kan formentlig ikke gøre andet end erkende nederlaget og pænt bidrage til genrejsningen af Frederikshavn ved at drive deres Tivoli så godt som muligt.

  • Kunne man så ikke bare bygge et anlæg der passer med de faldene affaldsmængder ? det kan man nok gøre for det der svarer til det beløb der er afsat til palmestranden/ rådhusparken !!!

  • Det er totalt gak i låget at lukke det. Hvad koster det ikke at lave et alternativ ved kraftvarmeværket pris? – Frederikshavns forbrænding skal sikkert udbygges pris ? Skagen forbrænding skal vel rives ned pris ? .Alt det ekstra co2 dieselgasser der bliver udledt i naturen = Miljøforurening. Sammenlignet med at smide 10-20 millioner kroner i Skagen forbrænding og det kører eksempelvis 10 år til .Der er sku altid masser af affald i det hul når man kører forbi derude.

  • Jens Chr. Møller

    Per Jensen/Kurt K. kommer mig lidt i forkøbet, idet der med denne beslutning efter min mening også åbnes for en masse spørgsmål om det fornuftige i, at nedlægge Skagen Forbrænding:
    1) Hvorledes harmonerer det med Kommunens ønske om at opretholde en grøn profil – hvor mange lastbiler skal nu dagligt udfordre trafikken fra Skagen til Frederikshavn og tilbage igen?
    Hvad med de øgede transportomkostninger?
    Hvad med miljøbelastningen – CO2?
    (Og i denne forb. kan det jo også nævnes, at Kommunen i forvejen har sendt en masse skolelærere/-ledere på landevejen
    efter omorganisering af skoledistrikterne)
    2) Hvorledes bliver regnskabet for fjernvarmebrugerne i Skagen? Bliver fjernvarmen i Skagen dyrere og billigere i Frederikshavn?
    3) Hvad skal der ske med de ansatte?
    4) Hvad koster det at afvikle Forbrændingen – miljøomkostningerne?
    5) Hvorledes indvirker det på Skagen Varmeværks økonomi og
    grønne profil (mindsket forbrug af gas/olie etc.)
    6) Har man overvejet at importere affald til Skagen, som gøres i stor stil andre steder i DK? Vi har havnen til det og søtransport er langt mere miljørigtig end landtransport?

    MVH.
    Jens Chr. Møller

  • Jens Hedegaard

    Svar til Per Jensen
    Skawboerne komme ikke til at betale for omlægningen alene. Regningen bliver delt ud på alle Kommunens 60.000 borgere. Altså det samlede Frederikshavn Affald (tidligere AVØ).
    Affaldet fra Skagen vil blive samlet i containere. Et dagligt vogntog med 2 containere til Frederikshavn vil kunne klare opgaven. Forureningen i forhold til i dag vil være minimal.
    Affaldsforbrændingen i Frederikshavn har en større virkningsgrad, fremstiller både varme og el, end det gamle nedslidte i Skagen. Hertil kommer at anlægget er udstyret med bedre rensefiltre. Så i og med at den samlede affaldsforbrænding bliver billigere er der også en samlet miljøgevinst.
    At bygge et nyt forbrændingsanlæg i Skagen eller renovere det gamle, til et to cifret millionbeløb, vil simpelthen være økonomisk uansvarligt overfor alle Kommunens borgere. Især set på baggrund af, at affalds-mængderne herhjemme er stærkt faldende.

    m.v.h. Jens Hedegaard næstformand i
    Frederikshavn Forsyning

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Umiddelbart lyder det som en miljømæssig dårlig ide at transportere al vores affald ud af byen. For det første er vejstrækninger mellem Skagen og Frederikshavn belastet nok i forvejen. For det andet vil forureningen ved transporterne blive væsentlige.
    Vi har et velfungerende system hvor vores affald er en naturlig og integreret del af varmeforsyningen heroppe.
    Hvor køres affaldet fra Hulsig og Ålbæk hen i dag? Drejer denne indstilling sig om at Frederikshavn forbrænding skal have fyldt en overkapacitet?
    Hvilken indvirkning vil en given beslutning have for vores genbrugsplads i øvrigt?
    Det kan godt være det vil være en beslutning man ikke kan komme uden om, men det ville være på sin plads med langt mere information end denne kortfattede meddelelse.
    Det er jo heller ikke ligegyldige indsigelser der er kommet. Personligt ser jeg gerne vores lokale politikere giver os lidt mere viden om baggrunden for indstillingen.

  • Jeg vil gerne vide hvem der skal betale den ekstra udgift der vil blive på transport af affald fra Skagen til Frederikshavn vil den blive kompenseret fra AVØ eller hænger alle Skagboerne på regningen? Hvordan ser Frederikshavn “som grøn” Kommune på den øgede forurening med transport af affald til til Frederikshavn? er der regnet på det ?
    Håber på svar fra politikkerne.
    MVH: Per Jensen

  • Kan forestille mig at Frederikshavn får glæde af varmen og vi får en regning på transporten.

  • Erik Christiansen

    Vil det sige at vores affald bliver kørt til Fredrikshavn og så bliver vejet op.Så bliver bliver vi krediteret for hvor meget energi det bliver og beløbet overført til Skagen varmeværk så er det en god idé.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Forbrænding står over for nedlæggelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER