
"Redningsbåden skal ud". Obs. De to gamle Skagen-postkort, der er vist i denne artikel, er nogen af de ting, som samlerne er ivrige efter at få fat på, og også gerne vil betale for.
Lille underskud i Skagen Møntsamlerforening
17. april 2016 - kl. 9:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Et lille underskud på kr. 1.854 –tog hverken kasserer Leslie Henriksen eller formand Carl Chr. Burmeister særlig tungt, da foreningen torsdag 14. april afholdt generalforsamling på Skagen Kultur- og Fritidscenter med 18 fremmødte medlemmer. Foreningen havde opkøbt en samling mønter, som var i behold og senere ville komme på foreningens egne auktioner. Kassereren oplyste også, at foreningen havde midler at gøre godt med i form afkr. 12.499 – i en sparekasse, og den kontante beholdning var kr. 4.028 -.
Beretning
I sin beretning fortalte formand Carl Chr. Burmeister, at foreningen har været igennem en god sæson, og der var 39 medlemmer. Der har i løbet af sæsonen været afholdt 8 mødeaftener på Skagen Kultur- og Fritidscenter med en rimelig god tilslutning på omkring 35 procent af medlemmerne.
Sidste år indførte foreningen salg af ekstranumre, hvilket betyder, at ud over de lots, som er på dagens auktionsliste, kan medlemmerne medbringe ekstra numre på auktionsdagen. Dette havde været en succes og havde i år reddet foreningens økonomiske omsætning.
Årskontingentet var fortsat kr. 150 –.
Alle valg var genvalg
Næstformand Peter Larsen, kasserer Leslie Henriksen, suppleant Frilev Pedersen og revisor Birka Pedersen modtog alle genvalg.
Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsen stillede et forslag til generalforsamlingen, som gik ud på at spare i porto. Foreningen havde haft udgifter til porto på kr. 1.933 -. Herudover kostede det også at få listerne trykket. For at begrænse udgifterne, vil bestyrelsen arbejde på, at medlemmerne i fremtiden får en mail med oplysninger om at nye auktionslister, som kan findes på hjemmesiden, der hedder >skagenmoentklub.dk<. Herefter er det meningen, det enkelte medlem selv skal printe auktionslisten ud. Dog vil medlemmer uden internet stadig få tilsendt listerne med posten.
Det grå guld
Under eventuelt kom det frem, at medlemmerne er af det såkaldte ”grå guld”. Det betyder alderen i gennemsnit er + 50 år. Foreningen ville forfærdelig gerne have yngre medlemmer, men ved også at det ikke er den eneste forening, hvor det kniber med yngre medlemmer i kulturlivet. Hvis nogen – uanset alder, skulle være interesseret, kan man forhøre sig hos næstformand Peter Larsen på 98 44 39 04.
Frivilligt afbejde
Foreningens medlemmer gør gerne et stykke arbejde. Medlemmerne vil gerne være behjælpelig med at vurdere diverse fund fra skuffer og skabe i form af gamle mønter, pengesedler, poletter, tokens, ordener, spillemønter, medaljer samt gamle postkort. Skulle man ligge inde med omtalte materiale, kan man henvende sig til formand Carl Chr. Burmeister på 51 60 39 73.Skagen Møntsamlerforening vil også gerne være behjælpelig med afsætning og salg på foreningens auktionslister.
Tekst: Cille Strøm.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lille underskud i Skagen Møntsamlerforening' til en bekendt