Musicalen NOA blev en stor succes

Musicalen NOA blev en stor succes

18. april 2016 - kl. 9:21 - af

I løbet af februar, marts og april har der været arbejdet med musicalen NOA i Skagen kirke, hvor der hver uge er blevet hentet ca. 15 børn fra Skagen Skole og Brovandeskolen. I løbet af disse måneder er der blevet arbejdet med samme musical i Musikskolens Børnekor og Optimistkoret som ledes af musikskolelærer Agnethe Harding. Sideløbende er der blevet øvet i et lille orkester under ledelse af Skagen kirkes organist Jette Plougheld.

Tirsdag d. 12. april kulminerede de mange øvelser, da alle de involverede mødtes i Skagen kirke til generalprøve forud for onsdagens forestilling i forbindelse med Familiegudstjenesten. Det var en glad og forventningsfuld flok der mødtes både tirsdag og onsdag og det hele kom til at gå op i en højere enhed da sangen, musikken, oplæsningerne, solisternes sang og en smule drama blev afviklet til publikums store tilfredshed.

Det samarbejde der har været mellem musikskolen, Skagen kirke og en hel del frivillige, har været både spændende, lærerigt og forhåbentlig en gentagelse værdig.

Efter Familiegudstjeneste og musical var der spisning i Sognehuset, hvor mere end 150 mennesker blev samlet og på den måde fik afsluttet en god dag.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musicalen NOA blev en stor succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger