
Østerbyvej 8 er et af de foreslåede huse.
Skagen Byfond præmierer huse
27. april 2016 - kl. 7:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Byfond præmierer igen i år et antal huse som ved ombygning eller nybyggeri har været med til at højne den arkitektoniske kvalitet i Den Gamle Skagen Kommune.
Fonden har lige nu modtaget forslag om præmiering af ejendomme beliggende på Rævehulevej, Damstedvej, Kroghsvej, Remisen, Østerbyvej, Oddevej, Åkandevej og Havneplads.
Har du forslag til ejendomme du synes har fortjent en præmie kan du sende en mail på chlr@frederikshavn.dk . Forslaget skal være modtaget senest mandag den 2 maj 2016.
I 2015 præmieredes 3 ejendomme i Skagen : Gl. Fyrvej 18, Klitrosevej 4, Sct. Laurentii vej 88.
Fondens vigtigste formål er at støtte bevaring og restaurering af bevaringsværdige huse og bymiljøer.
Støtten kan ske på mange måder, dels via direkte økonomiske tilskud til byggeriet, dels med tilskud til rådgivning og udgivelse af materiale og vejledninger der instruerer dig om hvordan man passer på sit hus.
Se mere på www.skagenbyfond.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Byfond præmierer huse' til en bekendt