Venstre i Skagen sætter fokus på udvidelsen af Hovedvejen

Venstre i Skagen sætter fokus på udvidelsen af Hovedvejen

29. april 2016 - kl. 11:53 - af

Venstre i Skagen sætter fokus på udvidelsen af Hovedvej 40 mellem Skagen og Ålbæk.

Venstre Skagen har derfor startet en underskriftsindsamling med det formål at få opmærksomhed på nødvendigheden af en udvidelse af hovedvejen mellem Skagen og Aalbæk – Der kan underskrives online via: http://www.skrivunder.net/3-spor-skagen-nu og senere på foråret vil det også være muligt at finde underskriftsindsamlingen i butikker og på hoteller i Skagen by.

Den nuværende vej er fra 1955-1957, og trafikken har udviklet sig voldsomt de seneste 60 år, hvor antallet af turister er steget fra omkring 200.000 til nu ca. 1.500.000, samtidig med, at Skagen
Havn erhvervsmæssigt er mangedoblet i perioden.

Læg der til, at Skagen har Danmarks – og Sveriges – største fiskerihavn, der lige nu arbejder på endnu en udvidelse – etape 3 – hvilket vil betyde endnu mere tung erhvervstrafik til den i forvejen
hårdt belastede hovedvej.

Til trods for talrige henvendelser, både fra Frederikshavn Byråd, og senest fra byens erhvervsliv ved Jens Borup fra FF Skagen, så har beskeden tilbage fra Christiansborg altid været, at det er der
ingen aktuelle planer om.

En udvidelse af Hovedvej 40 er således et stort ønske fra såvel byens erhvervsliv som Frederikshavns kommune, men er også af stor betydning for de fastboende Skawboers – og de mange turisters – tryghed, efter at sygehuset blev nedlagt i 2004 samt at ordningen med en ”sommer akutbil” udløber i efteråret 2016. Der er således 60 km til nærmeste skadestue.

Skagen har mangel på arbejdskraft, hvorfor der hver morgen pendler mange bilister ind i byen. Den 20 km lange vej – ud over heden – mellem Ålbæk og Skagen, er i dag 3 sporet på en stækning
på 4,5 km. Før man nedlagde amterne ifm Kommune sammenlægning, var den gl. Skagen Kommune blevet lovet en udvidelse på hele strækningen – men det ”glemte” man at afsætte
penge til, da vejen overgik fra Amt til Stat.

Venstre i Skagen ønsker med dette initiativ at sætte fokus på udvidelsen af Hovedvejen Det er vores mål at nå op på mindst 25.000 underskrifter, for på den måde at sende et klart signal til de ansvarlige politikere på Christiansborg om, hvor vigtig en udvidelse af vejen er for vækstmulighederne i Skagen by såvel som hele Fr.havn Kommune.

Byrådsmedlem Pia Karlsen (V), bosat i Skagen, har inviteret den Nordjyske MF Søren Gade, Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen samt Transportminister Hans Chr. Schmidt til
Skagen og Frederikshavn, hvor fokus skal sættes på vækstmulighederne. De har alle takket ja til invitationen og der er aftalt et uofficielt Venstre besøg i Skagen og Frederikshavn i efteråret.
Planen er, at Venstre, Skagen ved denne lejlighed vil overrække budskabet sammen med de indsamlede underskrifter.

Mange gode kræfter har i flere år forsøgt at sætte fokus på udvidelsen. Venstre I Skagen ønsker med dette initiativ at komme i dialog med regeringen samtidig med, at vi ønsker et fortsat godt
tværpolitisk samarbejde, hvor målet er en udvidelse.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Venstre i Skagen sætter fokus på udvidelsen af Hovedvejen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER