Kunst fra bødekassen…

Kunst fra bødekassen…

2. maj 2016 - kl. 8:05 - af

Det er kunstnere med lokal tilknytning – i mere end én forstand, når Kappelborg, onsdag d. 4. maj indbyder til fernisering på udstillingen ”Kunst fra bødekassen”.

De udstillede værker er nemlig et lille udpluk af de litografier, som Skagens Bibliotek fra omkring 1970 begyndte at indkøbe fra I. Chr. Sørensens grafiske værksted i Hjørring. Indkøbene blev finansieret af bødepengene, som glemsomme lånere måtte betale, når bøgerne blev afleveret efter lånetidens udløb.

Udstillingen ”Kunst fra bødekassen” byder på udvalgte grafiske værker fra ”Skagen Kommunes Grafiske Samling”, som på Kappelborg bl.a. repræsenteres af Gerda Thune Andersen, Poul Winther, Poul Skov Sørensen og Svend Danelund. Alle kunstnere, der i kortere eller længere perioder af deres liv, bor eller har boet i Skagen.

HISTORIE
Flere af de indkøbte værker har også tidligere være udstillet. I sommeren 1978 præsenterede den gamle Skagen Kommune de – indtil da – indkøbte grafiske værker på en udstilling på Skagen Rådhus. Udstillingen var suppleret med litografier, der stammede fra I. Chr. Sørensens private samling. I åbningstalen proklamerede borgmester H. Nibe Hansen, at biblioteket senere ville starte udlån af de grafiske arbejder. Dette skete i begyndelsen af 1980’erne, hvor byens institutioner fik lejlighed til at udsmykke væggene med litografier af Hoffmeister, Arne L. Hansen, Edgar Funch, Alex Secher og mange andre kendte, danske kunstnere.

FAKTA
Udstillingen er kurateret af kunstner Steen H. Sørensen og tidligere børnebibliotekar på Skagens Bibliotek, Solveig L. Olsen.

Fernisering”KUNST FRA BØDEKASSSENonsdag d. 4/3 kl. 15.30 – 17.00 i udstillingssalen 2. SALEN.  Alle er velkomne.

Udstillingsperiode: lørdag d. 7/5 – lørdag d. 11/6, mandage, tirsdag og torsdage kl. 10 – 17, fredag kl. 10 – 14 og lørdage kl. 10 – 13. Bemærk, onsdag lukket.

ARRANGØR
Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Skagens Bibliotek.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunst fra bødekassen…' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger