Der er stadig omfattende tyverier fra Assistents Kirkegård

Kirkegårdsassistent, John Pedersen ved et af de rigtig mange gravsteder, der i efterhånden mange år har været plaget af tyverier.

Der er stadig omfattende tyverier fra Assistents Kirkegård

16. juni 2016 - kl. 10:59 - af

For ca. 5 år siden skrev vi her på avisen om omfattende tyverier fra gravsteder på Assistentens Kirkegård, og her udtalte kirkegårds assistent, John Pedersen dette:

” Tyverierne fra gravstederne har stået på i flere år og der er forsvundet mængder af blomster, buketter og sågar lyng ! Det er frustrerende for personalet, men allermest er det synd for de pårørende, når et gravsted har været udsat for tyveri” .

Det er faktisk ikke blevet bedre siden da:

” Vi oplever stadig at der forsvinder masser af blomster, buketter og forskellige ting  familien har lagt på gravstederne, ting der ikke behøver at have en særlig stor værdi, men som har stor affektionsværdi for de pårørende”.

“Vi, personalet, tror ikke der er tale om drengestreger, da vi er sikker på at blomsterne så ville være smidt et eller andet sted på kirkegården. Der imod tror vi der er tale om en psykisk syg person, der måske ikke er helt klar over hvad han/hun gør, fortæller en tydeligt frustreret John Pedersen, der håber at man finder den skyldige, der sikkert har brug for hjælp.

I den forgangne uge har der været tyveri fra mindst seks gravsteder.

” De seks gravsteder er nogen vi skal passe, så vi er ikke klar over om der er stjålet noget fra gravsteder familierne selv passer, udtaler John Pedersen, og han appellerer til at borgere i Skagen der har set noget mistænkeligt på kirkegården, eller har kendskab til en person, der altid har masser af buketter stående, til at kontakte kirkegårdskontoret på 98442644. “Tippet kan foregå anonymt”, slutter John Pedersen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der er stadig omfattende tyverier fra Assistents Kirkegård' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger