
Kom med Holger Drachmann – ud og hjem
26. juni 2016 - kl. 7:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Drachmannpigerne har taget hul på en ny sæson, i år under overskriften ”Holger – Ude og hjemme”, hvor publikum indføres i nationalpoetens mange udlandsrejser, og hans længsel efter Danmark, når han var ude. Det sker gennem sang, musik og oplæsning, krydret med en god portion humor.
Også i år bliver Drachmannpigerne akkompagneret af Mogens Jeppesen, der spiller på Holger Drachmanns gamle taffel-klaver.
– Som altid ser vi frem til at møde vores publikum, nye såvel som ”gamle”, og vi glæder os rigtig meget til at præsentere sommerens program, som vi har slidt med hele vinteren, fortæller Hanne Aavang.
Drachmannpigerne optræder hver tirsdag klokken 20 fra den 28. juni frem til den 9. august i atelieret i Drachmanns Hus på Hans Baghs Vej 21 i Skagen. Billetter koster 150 kroner og kan købes i Drachmanns Hus eller reserveres på telefon 98446444 eller på museums@skagenskunstmuseer.dk.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom med Holger Drachmann – ud og hjem' til en bekendt