
Arkivfoto.
Læserbrev: Udvikling eller afvikling af Skagen Kultur- og Fritidscenter?
30. juni 2016 - kl. 12:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
“Venstre ved man hvor man har” var engang et slogan som partiet klogt har valgt at droppe.
Klogt – for er der noget man ikke ved, er det da hvor man efterhånden har Venstre!
Senest bevist på byrådsmødet onsdag hvor Venstre, efter i Økonomiudvalget at have sagt ja til en låneansøgning om energirenovering af Skagen Kultur- og Fritidscenter, pludselig ville udsætte sagen igen – igen.
En privat entreprenør har fremlagt et projekt for en ny og attraktiv bydel på grunden hvor Hedeboskolen lå og har i den forbindelse overvejelser om at bygge en form for centerbygning med svømmehal, idrætshal m.m.
Et stort og flot projekt som, hvis det skal blive en realitet, dels forudsætter at der kan findes eksterne investorer som kan se fornuft i at investere 120 – 170 millioner i projektet og dels indebærer at Skagen Kultur- og Fritidscenter skal lukke og rives ned!
Jeg vil hævde at SKFC er for Skagen hvad Arena Nord er for Frederikshavn og vi er i den socialdemokratiske byrådsgruppe ikke på det foreliggende meget usikre grundlag klar til at sætte en fortsat udvikling af SKFC på stand by, med de negative konsekvenser det vil kunne få for hallen og for Skagen.
Udover de primære brugere , nemlig idræts- og foreningslivet og Skagen Skole som nærmeste nabo, er det jo her SkagenFestival, Skawcup, store messer og konferencer og ikke mindst lejrskoler og træningsophold med over 7000 årlige overnatninger på fuld kost hører til og som afledt skaber en stor omsætning i byen.
Kan der skabes noget nyt og bedre, som centralt placeret i byen kan rumme de for Skagen så vigtige aktiviteter der idag findes i SKFC, vil vi bestemt se positivt på det, men det foreligger ikke på nuværende tidspunkt og derfor har SKFC og den fortsatte udvikling af centret fortsat fuld opbakning fra Socialdemokraterne i byrådet!
Med venlig hilsen
Bjarne Kvist
Gruppeformand A
4 kommentarer til “Læserbrev: Udvikling eller afvikling af Skagen Kultur- og Fritidscenter?” under annoncerne.
Hold nu op med det her kommunalpolitiske fnider.!!!
Se nu reliateterne i øjnene. SKFC skal bestå og det koster penge. Jegved godt at kommunen ikke har store midler. Men hvis man ikke gøre noget bliver det jo kun dyrere når vedligeholdelsen skal forestå, og det her drejer sig om et lån som betales tilbage over tid.
Et hus som skfc er for sporten og kulturen men der skal nye og unge krafter på banen og det er både i ledelsen samt bestyrelsen, ellers består skfc ikke.!!!
Vi skal have nogen til at tænke ud af boksen og det er unge menesker nu bedre til.
Dette skal ikke lyde som om at nuværende bestyrelse og formand ikke fortager sig noget, får det gør de men der skal ske noget andet for skfc skyld.
Mvh Rasmus K Thorsen
Jeg mener bestemt ikke at Skagen kultur og fritidscenter kan sammenlignes med Arena Nord i Frederikshavn. Arena Nord har også klubakrivitet ja! Men de har så også stort motionscenter (ved at der er noget på vej…) og så har de ikke mindst store koncerter, shows, internationale sportsevents samt messer og konferencer! Det ville da være fantastisk hvis der var noget lignende i Skagen kultur og fritidscenter, men det er nu en gang desværre ikke virkeligheden!! Derfor mener jeg på ingen måde at de 2 kan sammenlignes!!! Men noget andet er så, at man måske skulle prøve at skaffe økonomi til at sætte mere gang i Skagen Kultur og fritidscenter!!!!!
Jeg håber at vi i Skagen og i Frederikshavn kommune kan få sat lidt skub i nye aktiviteter i SKFC
Jeg kan ikke helt følge logikken her… Man har ikke noget problem med at sælge Hedeboskolen til Trigon, med en masse klausuler om at der skal skabes noget til gavn for Skawboerne, men så snart realiteterne begynder at vise sig, så stikker man halen mellem benene, uden overhovedet at høre på hvad der er tænkt. Hvad har man egentlig forestillet sig i S, at der skal ske ved Hedeboskolen? Ingenting, er hvad det kan ende med, hvis ikke man lægger sig lidt i selen!
Det er rigtigt hvad Bjarne skriver det kan ikke være rigtigt at alt skal overgå til Frederikshavn hvis i ikke havde haft Skagen så var i sgu godt hjulpet der er altså også andre steder i kommunen der trænger til at forny sig Strandby Sæby, og alle de små byer i vores kommune tror jeg alle gerne vil have en håndsrækning så tag nu at vågne lidt op. God sommer