
Illustration af den nye danske trawler til Hanstholm. Ill.: Karstensens Skibsværft.
Ny stor trawler-ordre til Karstensens Skibsværft
13. juli 2016 - kl. 5:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Partnerrederiet Lingbank i Hanstholm har bestilt en 50 m trawler hos Karstensens Skibsværft. Fartøjet skal leveres i 2019, og prisen er godt 120 mio. kr. Med den nye trawler er værftet oppe på i alt 13 igangværende nybygningsordrer.
Nye ”Lingbank” udvikles i et helt nyt design med fokus på skibseffektivitet, enkle arbejdsgange samt sikkerhed. Det skriver ”Søfart”, som udgives af Foreningen til Søfartens Fremme.
”Søfart” oplyser endvidere, at det er værftets håb, at det nye fartøj vil kunne skabe interesse for udskiftning af andre skibe i den aldrende danske industrifiskerflåde. Det nye fartøj udrustes med kraftige wincher, kraner osv. Propellerne optimeres for maksimal trækkraft, og der installeres en hovedmotor fra Man Diesel & Turbo på 2920 kW.
Der kan læses yderligere via dette link:
Tekst af Per Rye
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny stor trawler-ordre til Karstensens Skibsværft' til en bekendt