Forrygende træf for amerikanerbiler

Forrygende træf for amerikanerbiler

18. juli 2016 - kl. 8:45 - af

I den netop overståede weekend afholdte CrUSAders Skagen træf for amerikanerbiler på skolemarken ved Kappelborg, og det blev en bragende succes.

” Vi har svært ved at få armene ned, fortæller “Tuborg” Keld (Andersen), ” Det er bare så fedt at ca. 75 biler deltog i træffet”.

Amerikanerbil træffet har holdt pause siden 2013.

” I 4-5 år før 2013 var “Tuborg” Keld og jeg arrangør af træffet, og der deltog der op mod 30 biler, fortæller Bjørn Wiborg, og han fortsætter: Vores klub CrUSAders Skagen, var på det tidspunkt ikke aktiv, men det er den heldigvis blevet igen, så vi i år har været mange flere til at løfte opgaven.

Lørdag eftermiddag var de store flotte amerikanerbiler på cruise rundt i Skagen, og da de kom tilbage til pladsen var der, i samarbejde med KD Handel arrangeret en lille motorafbrændings happening.

De mange gæster og deltagere på pladsen kunne gætte på hvor lang tid en Alfa Romeos motor kunne kører, efter den var blevet tømt for olie og kølervæske. Det blev en ganske kort fornøjelse, for blot 21 sekunder efter bilen var blevet startet, gik den i stå.

Torben Jensen fra Frederikshavn havde gættet på 31 sekunder, og han vandt derfor en gave fra Skagen Glaskunst. En af deltagerne i konkurrencen havde gættet på at motoren holdt i 10½ minut !!

Skolemarken skal som bekendt bruges til en ny park, så arrangørerne skal finde en ny plads til næste års træf.

“Vi har flere muligheder vi kigger på, men intet er på nuværende tidspunkt på plads”, slutter Bjørn Wiborg.

CrUsaders Skagen – Still Cruising har i dag flere end 20 medlemmer.

Kurt V. Jensen ( Silverstar Video ) var tilstede på pladsen, men også på havnen da bilerne var på cruise tur. Se hans video herunder:

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forrygende træf for amerikanerbiler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger